ATP-aktiechef kalder reduktion i danske aktier en nødvendighed

En tilpasning i ATP’s risikoniveau har betydet, at pensionsselskabet har skåret en stor luns af sin eksponering mod danske børsnoterede selskaber.
Det har været nødvendigt for ATP at reducere antallet af danske aktier, siger selskabets aktiechef, Claus Wiinblad. | Foto: Stine Bidstrup/ERH
Det har været nødvendigt for ATP at reducere antallet af danske aktier, siger selskabets aktiechef, Claus Wiinblad. | Foto: Stine Bidstrup/ERH
Marketwire

ATP har solgt ud af danske aktier det seneste halve år, for at reducere risikoen i porteføljen af danske aktier.

Ved udgangen af 2021 var værdien af børsnoterede danske aktier 42,2 mia. kr. - og ved udgangen af juni i år var tallet nede på 30,4 mia. kr.

”Vi har reduceret risikoen i portefølje. Den måde, vi arbejder på, er, at ved de store kortsigtede bevægelser, bliver forandringerne i højere grad lavet i vores udenlandske likvidportefølje,” siger Claus Wiinblad, aktiechef i ATP, til MarketWire.

”Men vi laver også tilpasningen i risikoniveauet, og dermed hvor meget vi har investeret i danske aktier. Og derfor har vi også været nødt til at reducere vores beholdning af danske aktier i løbet af første halvår,” siger han.

Så når der sælges ud af aktier, er det for at tilpasse risikoen til det samlede risikoniveau i ATP.

Tab på 9,7 mia. kr.

Dykker man ned i regnskabet for de første seks måneder af i år, er andelen af eksempelvis Mærsk-aktier faldet til 118.580 fra 208.248 aktier ved indgangen til 2022.

”Tager du en portefølje som vores, så er har vi en stor del, som er mindre likvid, og en stor del som er relativ likvid. Og det har blandt andet ramt en aktie som Mærsk relativt hårdt, at vi har haft behov for at reducere porteføljen,” forklarer Claus Wiinblad.

Første halvår af 2022 bliver betegnet af topchefen i ATP, Martin Præstegaard, som ”ekstrem”, og halvårets tab på over 50 mia. kr. ”er faktisk det største tab, vi nogensinde har haft,” lød det fra han i forbindelse med et pressemøde efter regnskabet torsdag.

Og Claus Wiinblad understreger da også, at det påvirker nogle af pensionskæmpens omlægninger, at der er sket et ret stort skift i forventningerne til de økonomiske udsigter.

”Derfor har der også været en generel tilpasning i porteføljen, da der måske har været et behov for at tage - ikke på en systematisk måde - hensyn til de økonomiske udsigter i nogle tilfælde. Og derfor er der taget noget af det cykliske element ud af porteføljen, som også har påvirket vores ageren,” siger aktiechefen og fortsætter:

”Det påvirker også, at vi på et tidspunkt havde en meget stor overvægt i Mærsk, så derfor kommer bevægelsen til at se stor ud, når vi lige som skal prøve at tage højde for alle elementer i omlægningen.”

Samlet gav de danske aktier et tab på 9,7 mia. kr. i de første seks måneder af 2022.

ATP-direktør slår koldt vand i blodet efter milliardtab

ATP-chef kalder tab i halvåret for ”historisk”

ATP er blevet Sydbank-aktionær: Her er pengetankens ejerskab i finansielle virksomheder

Professor kritiserer ATP’s investeringsresultat: Dobbelt så stort tab som alle andre

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også