App skal skaffe storbank kunder langt væk fra filialerne

En ny app med navnet Finn fra amerikansk storbank skal være med til at få nye kunder i områder, hvor der er langt til den nærmeste filial.
JPMorgan lancerer ny app, der skal hente kunder, der bor langt fra filialerne. | Foto: /ritzau/AP/Seth Wenig
JPMorgan lancerer ny app, der skal hente kunder, der bor langt fra filialerne. | Foto: /ritzau/AP/Seth Wenig

"Finn by Chase" er navnet på en ny app fra banken JPMorgan Chase & Co, som blev lanceret mandag. Den skal være med til at tiltrække nye kunder, der bor langt fra bankens fysiske filialer. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Med den nye app kan kunder blandt andet åbne en bankkonto, foretage indskud, følge med i kontobevægelser og oprette opsparingsplaner. App'en lanceres som en start til iPhone-brugere i byen St. Louis, hvor USA's største bank ikke har nogen fysiske filialer. Det forventes, at app'en vil blive rullet ud til andre amerikanske byer i 2018.

"Med Finn kan vi nå nye kunder og nye markeder," siger administrerende direktør i Chase Consumer Banking, Thasunda Duckett, til nyhedsbureauet.

JP Morgans administrerende direktør, Jamie Dimon, har ifølge Reuters flere gange udskudt planerne om at udvide med flere filialer i nye stater grundet høje omkostninger og krav om godkendelser fra myndighederne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også