SEB skal samarbejde med børs om ny handelsplatform

Den svenske bank SEB skal i samarbejde med Nasdaq bygge en ny handelsplatform på baggrund af blockchain-teknologi. (Rettet)
AF FREDERIK JENSEN, ITWATCH

(Rettet 14:38 d. 27/09 : Tidligere fremgik det, at SEB alene skulle bygge en ny handelsplatform til Nasdaq. Der er tale om et samarbejde og en udbygning af en eksisterende teknologi.)

Storbanken SEB fra Sverige skal samarbejde med Nasdaq om en udviklet it-platform til børsen. Det skal give hurtigere, mere effektive og en mere simpel købs- og salgsproces, skriver SEB i en pressemeddelelse.

Det er såkaldte investeringsforeninger handlet i Sverige, den nye platform skal rumme. Projektet baseres på blockchain-teknologi, og bygges ovenpå det eksisterende Financial Framework, hvor blockchain også indgår i dag.

"Ved at bruge blockchain-teknologi er der et stort potentiale for forbedringer ved hjælp af digitalisering, som kan reducere det manuelle arbejde, skabe en hurtigere proces og reducere risikoen for fejl," siger Magnus Haglind, head of product management i Nasdaqs afdeling for Market Technology, i pressemeddelelsen.

Det fremgår, at der skal være en løbende udvikling på projektet for at skabe en fungerende prototype. Ligeledes skriver banken også, at der i dag er flere manuelle processer ved at købe og sælge andele i investeringsforeninger.

Nogle steder sker det blandt andet ved papir og telefonopkald, og det skal altså fremadrettet forsøges erstattet med blockchain-teknologi.

Denne artikel er leveret af vores søstersite ITWatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også