Næsten 100.000 kunder i Coops bank

Coop Bank har på bunden ikke rundet det magiske nul, men med næsten 100.000 kunder har banken rundet en anden vigtig milepæl, siger direktør.
Foto: PR
Foto: PR
AF JØRGEN RUDBECK, FØDEVAREWATCH

Under den grå sky som i denne uge har hængt over detailkoncernen Coop, er der i den mindre afdeling også noget at glæde sig over.

Detailkoncernen har været under beskydning, efter at et lækket dokument ifølge Finans.dk har vist, at koncernen i årets første halvår har tabt millioner af kroner på SuperBrugsen, Dagli'Brugsen og Kvickly. Coops topchef, Peter Høgsted, har siden afsløringen afvist, at der er krise i Coop.

Ifølge Finans.dk nærmer Coop Bank, der endnu har tilgode at præsentere et overskud for andelshaverne i Coop, sig 100.000 kunder, og det er en ikke uvæsentlig milepæl, forklarer direktør Allan Nørholm.

"Da vi etablerede banken, var vi på helt bar grund. Set i bakspejlet kunne og ville vi have gjort mange ting anderledes. Men vi er tilfredse med det tempo, banken vokser i her og nu," siger han til Finans.dk.

Af det seneste halvårsregnskab for Coop Bank fremgår det, at underskuddet var på 19,8 mio. kr., hvilket var 4 mio. kr. bedre end for samme periode i 2016.

Denne artikel er leveret af vores søstersite FødevareWatch.

Supermarkedskæde skal sælge forsikringer for Topdanmark

Butikskæmper presser banker og Nets på betalinger

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også