Saxo-strateg: Storbankerne frygter bitcoin

Herhjemme bakker landets største banker op om kritikken af bitcoin, som JP Morgan Chase-chefen tidligere på ugen sagde er en valuta for kriminelle. Saxo Banks makrostrateg peger på, at den digitale valuta går uden om bankerne. Det skriver Berlingske Business.
Foto: /ritzau/AP/Rick Bowmer
Foto: /ritzau/AP/Rick Bowmer

Forleden gentog topchefen for en af verdens største banker, Jamie Dimon fra JP Morgan Chase sin kritik af bitcoin, som han mener i høj grad er for kriminelle. Den holdning får ifølge Berlingske Business opbakning fra de danske storbanker, Danske Bank, Jyske Bank og Nordea. Men Saxo Banks makrostrateg mener at disse udmeldinger er et udtryk for, at bankerne føler sig presset af den nye valuta. Det skriver Berlinske Business.

"Det handler om, at virtuel valuta udfordrer alt, hvad vi kender omkring penge og samtidig går udenom bankerne. Derfor tror jeg også, vi vil se flere banker, som vil kritisere bitcoin i fremtiden, samtidig med, at de vil promovere deres egne blockchain-projekter (teknologien bag bitcoin, red), som ikke vil være decentrale på samme måde som bitcoin," siger Saxo Banks makrostrateg, Kay Van-Petersen.

Hos Nordea mener chefanalytiker Niels Christensen, at bitcoin bedst kan sammenlignes med kontanter, som også altid har været populære blandt kriminelle, mens Danske Banks Global Head of Channels, Mark Gervasini Nielsen peger på, at der er ”uafklarede og problematiske forhold omkring mangel på identiteten af dem der køber og sælger Bitcoin”.

Jyske Banks topchef Anders Dam sammenlignede sidste år over for FinansWatch den virtuelle valuta med en "uigennemskuelig, teknologisk avanceret udgave af en Christiania-mønt".

JPMorgan-chef kalder bitcoin for bedrageri

Rapport: Finanssektoren godt i gang med blockchain 

Bitcoins stormer frem: Værdien er tredoblet i 2017 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også