Sag mod Jyske Bank indledt i Højesteret

Jyske Bank har ført andelsforeningen Engskoven bag lyset og er skyld i, at deres boliger har mistet værdien. Sådan lyder anklagen mod Jyske Bank i sag, som nu er indledt i Højesteret. Det skriver Berlingske Business.
Foto: Ritzau Scanpix/Simon Fals
Foto: Ritzau Scanpix/Simon Fals

En betændt sag om en såkaldt swap-aftale er blevet indledt i Højesteret. Det skriver Berlingske Business.

Det er andelsforeningen Engskab, som kræver, at Jyske Bank skal tage tabet for den swap-aftale, som banken solgte til andelsboligforeningen et par år før finanskrisen, og som betyder, at andelsboligforeningen nu sidder med stort set værdiløse boliger.

Ifølge advokat Thomas Schioldan Sørensen, der fører sagen for andelsboligforeningen, har Jyske Banks rådgivning om det komplekse produkt været for dårlig. 

"Jyske Bank stod over for en ukyndig kunde," sagde advokaten i Højesteret ifølge Berlingske Business. Advokaten lagde vægt på, at foreningens bestyrelse blandt andre bestod af et par it-ansatte, en murer og en bogholder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også