Er det mere fordelagtigt at gå med i EU's bankunion med alt, hvad det indebærer af fælles tilsyn og en fælles pengekasse til at rekonstruere banker, eller er det bedre at stå på egne ben?

Det vil Sverige, der pt. står uden for bankunionen, analysere, meldte den svenske regering ud i denne uge. Annonceringen kom kun få dage efter, at den danske regeringen havde sagt nøjagtig det samme, og begge udmeldinger kædes sammen med, at det kan være et forsøg på henholdsvis at fastholde eller tillokke storbanken Nordea, der overvejer at flytte hovedkvarteret væk fra Stockholm.

Men selv om svenskerne som følge af Nordea-sagen muligvis er blevet mere interesseret i at hoppe ombord i bankunionen, der blev sat i søen i 2014, så fastholder den svenske regering, at den ser en række udfordringer ved at gå med. Det fortæller den svenske finansmarkedsminister, Per Bolund (billedet), til Bloomberg.

Bolund peger især på den seneste bankredning i Italien som noget, der taler imod svensk deltagelse i bankunionen.

Italiensk bankredning skræmmer

Her måtte de to mellemstore italienske banker, Veneto Banca og Banca Popolare di Vicenza, kaste håndklædet i ringen.

Men selvom hovedreglen i bankunionen tilsiger, at det ikke igen – ligesom under krisen – skal være skatteyderne, der skal holde for ved bankkrak, så endte italienerne alligevel med at finde et et smuthul, der betød, at skatteyderne kommer til at betale.

Regningen bliver ifølge de italienske myndigheder på op til 17 mia. euro, eller 9.000 kr. fra hver eneste italienske familie, uanset om de er kunder i banken eller ej. Desuden har italienerne lavet en tilsvarende finte i forbindelse med redningen af Banca Monte dei Paschi di Siena.

Det passer ikke godt ind i tankesættet hos svenskerne.

Handler om ansvar

Til Bloomberg siger Per Bolund, at Sverige ikke vil gå med i bankunionen, hvis det betyder, at landet, som selv har nogle af de skrappeste krav til finanssektoren, skal betale for, at andre lande ikke har håndteret dårlige lån rettidigt. 

"Der er en bekymring i Sverige, at hvis vi går med, så skal vi tage ansvar for banker og finansielle sektorer i andre lande, hvor vi måske føler, at aktørerne har taget det ansvar, som vi har i Sverige," siger Bolund.

"Der er en ret betydelig risiko med nødlidende lån i Central- og først og fremmest Sydeuropa," lyder det videre fra finansmarkedsministeren, som tilføjer, at Sveriges analyse af fordele og ulemper af deltagelse i bankunionen endelig ikke må ses som et skridt mod, at landet samtidig går med i euroen.