Britiske banker risikerer milliardudgifter ved brexit

Der kan vente udgifter for over 100 mia. kr. hos de britiske banker som følge af brexit, viser nyt studie.
Foto: /ritzau/Thomas Borberg
Foto: /ritzau/Thomas Borberg
RITZAU FINANS

Britiske banker risikerer at skulle betale op til 15 mia. euro (111,5 mia. kr.) i ekstra udgifter for at omstrukturere deres bankprocesser på grund af brexit.

Det skriver The Independent.

Det er et studie fra The Association for Financial Markets in Europe, som i samarbejde med Boston Consulting Group og Clifford Chance fastslår beløbet for at fortsætte arbejdet i EU-landene for de britiske banker.

Yderligere viser undersøgelsen, at pengeinstitutterne sandsynligvis skal oprette datterselskaber i de resterende EU-lande for at kunne forsætte arbejdet som før brexit.

Ifølge Chris Bates, som er en af partnerne i banken Clifford Chance, har offentligheden endnu ikke fået den fulde historie om, hvor meget de britiske banker vil blive påvirket af et hårdt brexit.

"Den seneste undersøgelse belyser nogle af de udfordringer, som et hårdt brexit vil betyde for virksomhedsbrugere af banktjenesteydelser, og hvordan det vil påvirke økonomien i både Storbritannien og de resterende 27 EU-lande," siger Chris Bates til the Independent.

Undersøgelsen konkluderer, at virksomhederne muligvis underestimerer de bankrelaterede effekter af et hårdt brexit, hvor bankaktiver for op mod 1,28 trillion euro (9,5 billion kr.) vurderes til at skulle ændres eller omflyttes fra Storbritannien til et land i eurozonen, hvis alternative løsninger ikke kan vedtages.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også