Bankerne tjente 10 mia. mere i 2016 end året før

En halvering af nedskrivningerne og øget udlån har lunet på bankernes kistebund.
Foto: Sydbank/PR
Foto: Sydbank/PR
AF RITZAU FINANS

Landets 74 pengeinstitutter tjente sidste år 33,8 mia. kr. efter skat mod 24 mia. kr. året før. Nedskrivningerne blev blandt andet halveret, og en del af bankerne lånte flere penge ud.

Det skriver Finansforbundet.

Nedskrivningerne fra 2015 til 2016 lød på 7 mia. kr., mens positive kursreguleringer gav et ekstraplus på 4,3 mia. kr. sidste år.

Oplysningerne, der fremgår af Finanstilsynets rapport "Markedsudvikling 2016 pengeinstitutter", viser, at der er stor forskel på udviklingen i de store og små pengeinstitutter.

De fem største i Gruppe 1 (Danske Bank, Nordea Bank Danmark, Nykredit bank, Jyske Bank og Sydbank) havde tilsammen et resultat på 29,1 milliarder kroner efter skat sidste år, mens resultatet for de 20 mindste pengeinstitutter i Gruppe 4 tilsammen endte med et minus på 17 millioner kroner.

I rapporten konstaterer Finanstilsynet, at mange pengeinstitutter øgede udlånet sidste år til en vækst på omkring 6 pct. mod en nulvækst året før.

"For pengeinstitutter har det historisk været sådan, at "dårlige lån gives i gode tider". Finanstilsynet ønsker, at pengeinstitutterne bliver mindre konjunkturmedløbende. Deres risikotagning i den forestående højkonjunktur bør være mere afbalanceret end sidst, og deres økonomiske polstring skal være bedre, inden det næste tilbageslag rammer os," skriver Finanstilsynet i opgørelsen.

Finanstilsynet kritiserer Danske Bank for nedskrivninger på privatkunder

Sådan vil Alm. Brand få nye kunder bedre ombord i banken  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også