Departementschef: Vi skal have den mest moderne regulering

Danmark skal have en mere enkel og moderne regulering, og derfor er regeringen på vej med et eftersyn af den finansielle regulering. Det sagde departementschef i Erhvervsministeriet, Michael Dithmer, ved konferencen Årets Finansvirksomhed, som løber af stablen i dag.
Michael Dithmer, departementschef i Erhvervsministeriet, var første taler ved dagens konference.
Michael Dithmer, departementschef i Erhvervsministeriet, var første taler ved dagens konference.
AF KAREN MANNICHE OG DANIEL HEDELUND

Regeringen er lige på trapperne med et eftersyn af den finansielle regulering, som skal bidrage til en mere tidssvarende og enkel regulering.

Det sagde Michael Dithmer, departementschef i Erhvervsministeriet, ved dagens konference 'Årets Finansvirksomhed', som bliver afholdt af FinansWatch og revionshuset EY.

"Regeringen har sat en ambition om at lette byrder for virksomhederne. Det gælder også på det finansielle område. Vi er på vej med et gennemsyn af den finansielle regulering," sagde Michael Dithmer.

"Det skal blandt andet bidrage til, at den danske regulering bliver noget af det mest moderne og enkle, der er," fortsatte han og tilføjede, at målet er samlet set at lette de administrative byrder med 4 mia. kr. for virksomhederne frem mod 2020.

Har nedsat ekspertgruppe

Han tilføjede dog, at eftersynet af den finansielle regulering ikke skal gå på kompromis med, at bankerne forsat skal være godt polstret og dermed kan imødegå tab, hvis konjunkturerne vender.

"Det at have sunde og velpolstrede institutter er en fordel for samfundet," lød det fra departementschefen, som tilføjede, at de danske banker i dag er robuste sammenlignet med sine europæiske kolleger.

"Finansektoren er i dag overordnet set både god og sund, og vi befinder os i den gode ende i Europa."

Departementschefen kom blandt andet omkring nye kapitalkrav i form af de kommende Basel IV-regler, som Baselkomitéen dog foreløbig har skudt til hjørne.

"Der er en vis spænding om, hvor man vil lægge sig på det her felt. Vi regner dog med, at der kommer en afklaring omkring Basel IV-reglerne. Det kan få store konsekvenser, men de særlige udfordringer vil komme for realkreditinstitutterne."

"Det er noget, der kan blive ret omkostningsfuldt. Derfor har ministeren også nedsat en ekspertgruppe, som regner på de her ting, så vi kan få et præcist billede af konsekvenserne," tilføjede han.

Nye krav til banker på vej

I sit oplæg kom Michael Dithmer også omkring de kommende krav til nedskrivningsegnede passiver - de såkaldte NEP-krav - som især ventes at få konsekvenser for de små og mellemstore banker.

I øjeblikket forhandler Finanstilsynet med de lokale banker om, hvordan de kommende kapitalkrav skal udformes, og ifølge Michael Dithmer er det realistisk med en afklaring på udfaldet af NEP-kravet inden udgangen af 2017.

"Det at få omsat det til virkelighed har vist sig ikke at være så enkelt og hurtigt, som vi havde forestillet os. Disse afviklingsplaner skal gøre, at man kan håndtere nødlidende institutter, uden at det får samfundsmæssige konsekvenser," sagde Michael Dithmer.

"Finanstilsynet har haft en længere dialog med de mindre banker om, hvilket krav der skal gælde for dem. De forhandlinger kører nu, men vi forventer at få det på plads inden udgangen af i år. Når det er sket, vil vi have bundet en sløjfe om den regulering, som er indført i kølvandet på krisen," fortsatte han.

Udlånsvæksten er kommet tilbage

Michael Dithmer sagde, at bankerne nu igen "oplever en pæn udlånsvækst," blandt andet som følge af at der er kommet gang i den danske samfundsøkonomi.

Han pointerede dog også, at megen af vækst skal tilskrives stigende udlån på boligområdet, og at realkreditudlån nu udgør to tredjedel af den samlede udlånsmasse. Et af problemerne under finanskrisen var netop, at mange banker var blevet for eksponeret mod ejendomssektoren.

"Pengeinstitutterne skal selvfølgelig ikke glemme det gode kredithåndværk, men alt i alt synes vi, at det ser det pænt ud," sagde Michael Dithmer.

Han berørte desuden, hvorfor regeringen med sit forslag til den kommende betalingslov er parat til et opgør med den såkaldte kontantregel, som indebærer, at fysiske butikker er tvunget til at tage imod kontanter.

"Der bliver mulighed for i nattetimerne, at butikker kan vælge ikke at have kontanter. Vi kan konstatere, at under 20 pct. af alle betalinger i dag foregår med kontanter. Vi er i meget høj grad på vej til at blive et kontantløst samfund. Det er også derfor, at butikkerne retter henvendelse til os," sagde Michael Dithmer, som understregede, at betalingsloven også skal gøre livet lettere for de nye finansielle iværksættere.

Derfor har erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) også nedsat et nyt såkaldt fintechlaboratorium i Finanstilsynet. Samtidig er en såkaldt regulatorisk sandkasse med lempeligere regler til de nye spillere også på tegnebrættet.

"Det kan skabe rum for fintechvirksomhederne, hvor de får lov at folde sig ud," sagde han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også