Hemmelighedskræmmeri om klage over ny lånespiller

Der er blevet sendt en omfattende, anonym klage til Forbrugerombudsmanden over den nye udlånsplatform Flex Funding, skriver Finans.

Der er blevet sendt en begrundet, men også lidt mystisk klage til Forbrugerombudsmanden om den nye udlånsplatform Flex Funding. Det skriver Finans.

Flex Funding-stifter og adm. direktør Henrik Vad fortæller til mediet, at der er indløbet en klage på ikke mindre end 34 sider til Forbrugerombudsmanden over udlånsplatformens markedsføring. Klagen er begrundet, fortæller Henrik Vad, som beklager miseren. Men han undrer sig også over, at klagen er anonym, og ikke mindst at den især går på, at Flex Funding sammenligner sig selv med banker og dermed netop skader bankernes omdømme.

"Advokaten har gennemgået alt vores materiale minutiøst og mener bl.a., at vi "miskrediterer bankbranchen". Vi undrer os selvfølgelig over, at det skulle være vigtigt for den anonyme klager, der har betalt for advokatens arbejde – det virker nærliggende at tro, at der skulle være tale om en eller flere professionelle konkurrenter," siger Henrik Vad til Finans.

Det er Mandant Advokater, som har sendt den anonyme klage. Til Finans oplyser advokat Peter Frandsen fra advokathuset i første omgang, at han ikke kender til sagen, men siger senere, at den ligger et stykke tilbage, og at det rigtig nok er hans firma, der har behandlet den. Han vil dog ikke oplyse, hvem der står bag klagen.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Job

Se flere jobs