Efterkommer af preussisk general og Hitler-modstander skal styre Deutsche Banks finanser

Den tyske storbank har fundet en ny finansdirektør i amerikanske Citi, som er ud af en indflydelsesrig tysk familie.

Deutsche Bank har fundet en ny til posten som finansdirektør, efter at den nuværende mand i stolen, Marcus Schenck, for nylig blev udpeget som assisterende adm. direktør i banken.

Afløseren er James von Moltke, som kommer fra amerikanske Citi, hvor han har stået for at håndtere bankens egne penge som treasurer/likviditetschef – en position, han har haft siden 2015. Det skriver Reuters og Bloomberg.

James von Moltke har været i Citi siden 2009, hvor han blev hyret ind fra Morgan Stanley, og før det arbejdede han hos JP Morgan. Udover James von Moltkes finansevner noterer begge medier også hans familiebaggrund.

Ikke alene har James von Moltke både tysk og australsk statsborgerskab, hvilket må formodes at være en fordel i den tyske, men meget internationale storbank. Men James von Moltke er også ud af en meget indflydelsesrig tysk familie, som har været med til at sætte sit præg på Tyskland i de senste 150 år.

James von Moltke er således efterkommer til Helmuth von Moltke, som var preussisk general under Otto von Bismarck, og som ifølge Reuters anses som en af de store militære arkitekter under den preussiske ministerpræsident og rigskansler.

Desuden er han også efterkommer af Helmuth James Graf von Moltke, der som advokat under Anden Verdenskrig blev en del af modstandskampen mod Adolf Hitler, og som blev henrettet af nazisterne i 1945.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også