Medie: Andelskasse topper listen som den mest truede danske bank

Københavns Andelskasse indtager topplaceringen som det danske pengeinstitut, der er mest truet på livet. Aarhusiansk fintech-firma har købt en tredjedel af banken og vil gerne købe mere. Det skriver Børsen.
Foto: Ritzau Scanpix/Jens Dresling
Foto: Ritzau Scanpix/Jens Dresling

Advarselslamperne blinker kraftigt i Hellerup-baserede Københavns Andelskasse. Det viser en gennemgang, som analysefirmaet Bankreserach har foretaget af 64 bankers 2016-regnskaber. Det skriver Børsen.

"Jeg er ked af vores dårlige placering på ranglisten, men det skyldes nogle tab fra fortiden," siger Martin Rasmussen, bestyrelsesformand i Københavns Andelskasse, der har ca. 240 mio. kr. i udlån.

Heller ikke for 2017 forventer han et prangende regnskab. Ifølge Bankresearch har Københavns Andelskasse et risikoindeks på 590, hvilket indikerer, at banken er i fare for at komme i alvorlige vanskeligheder. Modellen har tidligere fanget 11 ud af 20 danske krakbanker inden sammenfaldet, og ifølge Bankresearchs adm. direktør Nicholas Rohde gør Københavns Andelskasse det dårligt over en bred kam.

Den aarhusianske fintech-virksomhed Clearhaus har over fire omgange købt i alt 33 pct. af aktierne i Københavns Andelskasse, blandt andet fra kapitalfirmaet Dansk OTC, og ifølge Clearhouses adm direktør og medstifter, Claus Methmann Christensen, er man interesseret i at købe yderligere og er i dialog med Finanstilsynet herom. Udover Clearhaus har Københavns Andelskasse et partnerskab med et andet fintech-firma, Nord Investments, ligesom banken tidligere haft en aftale med Lunar Way.

Ny formand og direktør i ombrust andelskasse 

Dansk OTC mistænkt for kursfusk  

Københavns Andelskasse indgår nyt fintech-samarbejde 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også