BEC trykker speederen i bund på transformationsprojekt

BEC oplever stor efterspørgsel på it-løsninger. Derfor vil it-selskabet sætte fart på produktudviklingen, der samtidig skal ske mere agilt, fastslår udviklingsdirektør.
Foto: PR
Foto: PR
AF MORTEN STEEN, ITWATCH

Kortere udviklingstid for nye produkter og mere smidige arbejdsprocesser undervejs. Det er ambitionerne bag et stort transformationsprojekt, som it-selskabet BEC iværksatte sidste år. Det skriver Computerworld.

Det skulle gennemføres på 18 måneder, men nu har selskabet sat ekstra fart under omstillingsprocessen, der er forkortet med seks måneder. Nye arbejdsgange skal få produkterne hurtigere på markedet hos BEC. Målet er at skabe en mere agil organisation samt en vedvarende effektivisering af it-udviklingen.

"Vi har fået en stærk kundegruppe i de senere år, og der er behov for øget udviklingskraft i vores selskab. Der er samtidig et øget behov for at kunne udvikle hurtigt. Time to market skal reduceres, og der skal være mulighed for at justere i vores projektportefølje undervejs," siger Jan Peter Larsen, udviklingsdirektør i BEC, til Computerworld.

Transformationsprojektet hos BEC omhandler bl.a. 400 it-udviklere, der til daglig arbejder på 50 forskellige teams.

It-virksomheden kunne for nylig oplyse, at den udvider med 90 nye stillinger i Roskilde og Herning. Det er især it-udviklere, it-arkitekter og bankspecialister, som BEC efterspørger.

I begyndelsen af april solgte BEC datterselskabet Schantz, der leverer it-løsninger til banker og pensionsselskaber, til den hollandske it-virksomhed, Keylane.

Denne artikel er leveret af vores søstersite ITWatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også