Deutsche Bank vender rundt og vil polstre sig med 60 mia. kr.

Den tyske storbank vil sælge nye aktie for 60 mia. kr. som led i ny strategiplan.
RITZAU FINANS

Deutsche Bank, en af Europas allerstørste banker, har tænkt sig at sælge nye aktier for 8 mia. euro (59,5 mia. kr.) for at polstre banken.

Det fortalte den tyske storbank i weekenden i lanceringen af en ny strategiplan, der gør op med mange af de planer, der blev lagt for blot halvandet år siden.

"Vi tager det modige skridt at indrømme, at vi var på vej i den forkerte retning," sagde Deutsche Bank-topchef John Cryan på en telekonference søndag ifølge Bloomberg News.

Som led i den nye plan vil Deutsche Bank nu integrere detailbanken Postbank, som ellers blev sat til salg for to år siden, i sin forbrugervendte forretning.

Samtidig skal der rejses op til 2 mia. euro (14,9 mia. kr.) i ny kapital i løbet af de næste to år ved at sende op til halvdelen af aktierne i Deutsche Asset Management på børsen.

Banken gennemfører også andre omstruktureringer og venter særlige omkostninger på 2 mia. euro på den post.

John Cryan, som selv lagde mange af de planer, der nu er skrottet, fortsætter som administrerende direktør og tager også ansvar for den amerikanske forretning. Til gengæld får han selskab af finansdirektør Marcus Schenk og en anden underdirektør, Christian Sewing, som begge får titlen viceadministrerende direktør.

Deutsche Bank har sat nye finansielle mål, som blandt andet gælder en omkostningbase på 22 mia. euro i 2018, hvilket skal falde til 21 mia. euro i 2021, en kernekapital på "mageligt over" 13 pct. samt et afkast på 10 pct. efter skat i et "normaliseret" forretningsklima.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også