Hvis det var urimeligt engang, så er det det i hvert fald ikke længere.

Sådan siger CBS-professor Jesper Rangvid om Nationalbankens fastsættelse af foliorammen.

"Under foliorammens udvidelse havde de små banker måske en grund til at brokke sig, who knows. Men nu er vi tilbage ved normalen, og der er der ingen grund til at brokke sig. Det er fair for alle," siger Jesper Rangvid til FinansWatch og fortsætter:

"Det er ikke sådan, at de små har det dårligere end de store. Det har måske været tilfældet under valutakrisen, men nu er man tilbage ved normalen."

Foliorammen dækker over det beløb, som pengeinstitutter kan sætte ind i Nationalbanken til 0 pct. i rente. Det er attraktivt, når det umiddelbare alternativ, indskudsbeviser, giver en negativ rente på 0,65 pct. Hos de mindre banker med store indlånsoverskud er beskeden ofte, at fastsættelsen foliorammens størrelse er hevet ud af luften og ikke har bund i virkeligheden.

Men ifølge FinansWatchs beregninger og professor Jesper Rangvid, er det ikke længere tilfældet. Faktisk er der ganske få af de mindre banker, der får en lavere ramme, end de teoretisk set burde. Det gælder kun for fire ud af 45 banker, herunder Danske Bank. Resten af bankerne får rundet beløbet op, når foliorammen fastsættes.

Se fuld liste i bunden af artiklen.

Valutakrisen førte til udvidelse af foliorammen

Da der i 2015 var et stort pres på den danske krone fra udenlandske investorer, gav det problemer i den danske nationalbank. Efter valutaopkøb på over 100 mia. kr. i udlandet og negative renter på indskudsbeviserne fortsatte presset, og Nationalbanken valgte at udvide foliorammen fra 37 mia. kr. til først 145 mia. kr. og derefter 173 mia. kr.

"Under presset på kronen i 2015 skete der en markant udvidelse af foliorammerne. Der gik debatten på, at udvidelsen var til gavn for de store. Argumentet var, at de fik en relativt større udvidelse. Altså fordelen var større i forhold til størrelsen," siger Jesper Rangvid og fortsætter:

"Den ekstraordinære udvidelse er nu fjernet, og man er gået tilbage til det, der har været gældende tidligere. Og det man så kan se, er, at der er ikke klar systematik sådan at forstå, at – for eksempel - de små banker alle har folierammer, der er for store, mens de store har for små. Eller omvendt. Og det er jo godt."

I dag er foliorammen på 31 mia. kr. For hvert enkel bank hedder det, at man får tildelt 1,7 pct. af sit indlån i folioramme, dog minimum 50 mio. kr.

Jesper Rangvid mener heller ikke, at det særligt er de mindre pengeinstitutter, der klager over foliorammen længere. Det er blevet dyrt for hele sektoren at have penge til overs.

Foliorammen er individuelt fordelt, men overtrædes samlet

I miljøet med negative renter koster det, som før nævnt, 6,5 mio. kr. per milliard i indskudsbeviser. Det gør sig gældende for hele sektoren og ikke kun de små banker. Hvis bankerne køber de dyre indskudsbeviser i stedet for at sætte penge ind på foliokontoen, bliver pengene låst i syv dage indtil næste auktion, hvor indskudsbeviser sælges. Dermed er det heller ikke ligeså nemt at få adgang til pengene, som hvis de stod på foliokontoen.

Det er muligt for en bank at sætte mere ind på foliokontoen, end man er berettiget til. Det kræver dog, at hvad der samlet er sat ind på foliokontoen den dag, ikke overstiger den samlede sum på 31 mia. kr. Hvis det sker, så bliver der automatisk købt indskudsbeviser for de penge, der strækker sig ud over den fastsatte ramme for alle institutter.

Frøs’ folioramme skal femdobles

Den mangeårige bankboss Kurt Jensen i Frøs er uenig med Jesper Rangvid. Han ser gerne en markant udvidelse af foliorammen. I dag er den på 100 mio. kr., mens indlånet burde give ham 81 mio. kr. Det er imidlertid småpenge i forhold til bankdirektørens drømmescenarie.

"Jeg ville gerne have en femdobling af vores folioramme. Jeg ville være glad, hvis jeg havde en halv milliard i folioramme. Men det ville stadig kun være 20 pct. af indlånsoverskuddet," siger bankdirektøren med et indlånsoverskud på 2,4 mia. kr., der koster banken godt 15 mio. kr. om året.

Kurt Jensen mener, at Nationalbanken straffer ham og hans bank for at være forsigtige. Argumentet går på, at foliorammen fastsættes efter indlån og ikke indlånsoverskud, dvs. forskellen mellem indlånet og udlånet. Og det er forkert at gøre, hvis man vil have banker, der opfører sig ordentligt, mener han.

"Da vi skulle betale til bankpakkerne og indskydergarantifonden efter finanskrisen, blev det udmålt efter indlån. Og fordi vi havde været påpasselige med ikke at låne for meget ud, så blev vi ramt hårdest. Vi blev straffet, mens dem som havde lånt mange penge ud, de slap billigere," siger han og fortsætter:

"Med foliorammerne bliver vi straffet endnu en gang, fordi vi har så stort et indlånsoverskud. Det, synes jeg ikke, er rimeligt. Vi har et større indlånsoverskud end mange andre i branchen, og det synes jeg, man burde tage med i vurderingen."

Udfordringer ved drømmescenarium

Hvis Kurt Jensens drøm blev opfyldt, og alle banker fik tildelt 20 pct. af indlånsoverskuddet i folioramme i stedet for en procentdel af indlånet, så ville eksempelvis Danske Bank være berettiget 0 kr. i folioramme, men ville nok i realiteten blive tildelt minimumsgrænsen på 50 mio. kr. Det samme gælder for Nordea. Nykredit Bank ville få tildelt 4 mia. kr. mod 1,6 mia. kr. i dag. For gruppe 2 og 3 bankerne ville rammen samlet være på 14,1 milliard mod de nuværende 5,2 mia. kr.

"Vi angriber ikke, at der er rammer, vi angriber måden, de bliver fordelt på," siger Kurt Jensen, der vil fastholde forsigtige udlånsprincipper.

Kurt Jensens kritik af foliorammerne står ikke alene. Hos Fynske Bank siger direktør Petter Blondeau:

"Jeg var uimponeret over foliorammerne for et halvt år siden, og det har, som vores folioramme, ikke ændret sig," siger han. Han mener, at storbankerne tilgodeses, fordi de har kunder, de mindre banker ikke får. Det skrævvrider indlånet.

Begge bakkes op af direktøren for Lokale Pengeinstitutter, Jan Kondrup, der efterspørger en revurdering af rammerne.  Han mener lidt i samme stil som Kurt Jensen, at likviditeten skal spille ind på fastsættelsen af foliorammen.

"Foliorammerne skal ikke fange hele overskudslikviditeten. Men man kunne godt give de meget likvide pengeinstitutter en hjælpende hånd. Det ville der være en fairness i," siger Jan Kondrup.

FinansWatch har været i kontakt med Nationalbanken, der ikke ønsker at udtale sig.