Finansdanmark fyrer 19 medarbejdere

Bankernes og realkredittens nye lobbyorganisation Finansdanmark har i dag sagt farvel til 19 medarbejdere. Det oplyser Finansdanmark i en pressemeddelelse.
Foto: PR, Finans Danmark
Foto: PR, Finans Danmark

Finansdanmark har i dag sagt farvel til 19 medarbejdere. Det oplyser bankernes og realkredittens lobbyorganisation i en pressemeddelelse.

"Det har været en hård og kedelig dag. Vi har måttet sige farvel til gode og vellidte kollegaer. I dag er der fokus på, at alle berørte får den støtte og vejledning, som de har brug for," siger adm. direktør i Finansdanmark, Ulrik Nødgaard, i pressemeddelelsen.

Finansdanmark oplyste i slutningen af 2016 i forbindelse med sammenlægningen af Finansrådet, Realkreditrådet og Realkreditforeningen, at man kunne spare omkring en femtedel af omkostningerne. Besparelser, som blandt andet er fundet ved at rydde ud i medarbejderstaben.

"Når der er blevet sagt ordentligt farvel til dem, der desværre ikke skal med fremover, så handler det om at få rystet de kolleger, som bliver, godt sammen. Og så ser vi frem til at komme videre som én organisation," siger viceadm. direktør Ane Arnth Jensen.

FinansWatch kunne tidligere i dag afsløre, at fyringsrunden primært rammer de menige medarbejdere, mens langt hovedparten af de nuværende ledere i Finansrådet og Realkreditrådet beholder deres stillinger.

I pressemeddelelsen oplyser Finansdanmark, at lobbyorganisationen fremover vil bestå af følgende fagområder:

Realkredit under Peter Jayaswal, jura under Kenneth Joensen, regulering & analyser under henholdsvis Jakob Legård Jacobsen og Niels Arne Dam, digitalisering under Michael Busk-Jepsen og kapitalmarked & skat under Lotte Pia Mollerup.  Derudover fortsætter kommunikation under Nina Munch-Perrin og public affairs under Mads Rørvig. Tilstedeværelsen i Bruxelles fortsætter under Jens V. Krenchels ledelse, lyder det videre.

Efter fyringerne vil der fremover være 79 ansatte, eksklusiv studenterjob, i Finansdanmark.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også