Danske banker får hård medfart i hvidvaskrapport

Ikke alene bliver det danske tilsyn af hvidvask i finanssektoren heftigt kritiseret i lækket rapport – også de danske bankers egen indsats får en lussing.

I et lækket rapportudkast fra den internationale organisation FATF lyder der stor kritik af Danmarks indsats mod pengevask og terrorfinansiering. En del af kritikken går mod myndighedernes tilsyn på området, men også finanssektoren selv får en hård medfart. Det skriver Finans.

"Med undtagelse af nogle større banker er der generelt en utilstrækkelig forståelse af risici og en svag implementering af AML/CFT-foranstaltninger (AML/CFT = pengevask og terrorfinansiering, red.) i næsten alle segmenter i den finansielle sektor, selv i de største banker," står der i rapporten.

Kritikken går ifølge Finans især på selve kulturen i banksektoren, hvor området ikke har den store prioritet i toppen af bankerne.

Det billede kan man dog ikke genkende i brancheorganisationen Finansdanmark, som til nyhedsmediet udtaler, at bankerne blandt andet har ansat 1.000 medarbejdere på compliance-området.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også