Bankbosser gik fri - nu rammer det andre

Den amerikanske regering fik kritik, da topchefer på Wall Street gik fri og slap for fængselsstraffe i forbindelse med den globale finanskrise. Nu er kursen lagt om, skriver Politiken.
Goldman Sachs hovedkvarter på Wall Street i New York. | Foto: Mark Lennihan
Goldman Sachs hovedkvarter på Wall Street i New York. | Foto: Mark Lennihan

Det har vakt kritik, at ingen finansbosser på Wall Street blev holdt ansvarlige og straffet med fængsel i forbindelse med den globale finanskrise. I flere tilfælde betalte amerikanske storbanker store summer for at undgå retsforfølgelse, men det kan nu være slut, skriver Politiken.

Med læren fra finanskrisen har de amerikanske justitsmyndigheder lagt kursen om og sætter nu hårdt ind over for enkeltpersoner i forbindelse Volkswagen-skandalen for at holde bilfabrikanten ansvarlig for snyd med dieselmotorer.

Volkswagen betalte i denne uge 30 mia. kr. for at slippe for en straffesag, men det freder ikke virksomhedens ansvarlige chefer, som kan stå foran lange fængselsstraffe, skriver avisen. Dermed er kriminelle virksomhedsledere angiveligt ikke længere "too big to jail," som det hed sig under finanskrisen med henvisning til bankdirektører.

"Det er kun rimeligt, at de mennesker, som er ansvarlige for at begå forbrydelserne, bliver draget til ansvar. Offentligheden må kunne stole på, at retssystemet behandler forbrydelser på samme måde, uanset om de bliver begået på et gadehjørne eller i et bestyrelseslokale," sagde USA’s vicejustitsminister, Sally Q. Yates, ifølge Politiken sidste år, da hun præsenterede en ny hård linje over for kriminelle forretningsfolk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også