Sådan foregår de nye Mobilepay-betalinger

Danske Bank præsenterer i 2017 ny løsning, som gør det mere smidigt at betale med Mobilepay i butikker. Se her, hvordan betaling med Mobilepay kommer til at foregå. (Opdateret)
Foto: Jens Dresling/Ritzau/Arkiv
Foto: Jens Dresling/Ritzau/Arkiv

Opdateret 30. december 08:49: Denne artikel indeholdt tidligere et link til Børsens video, hvor man kunne se, hvordan de nye Mobilepay-betalinger kommer til at fungere. Børsen har efterfølgende fjernet videoen, som dermed ikke længere er mulig at se.

Landets største bank, Danske Bank, vil gøre det lettere at betale med Mobilepay i butikker. Det skriver Børsen i dag. Således har Danske Bank og terminaludbyderen Verifone indgået samarbejde, som skal gøre betalinger i butikker mere smidige.

Som situationen er i dag, skal man åbne sin telefon og gå ind i Mobilepay-appen for at gennemføre betalingen. Men med den nye løsning bliver det i det nye år muligt blot at holde telefonen op foran terminalen, og med to klik kan man foretage betalingen, skriver Børsen.

Nets har meldt ud, at man i begyndelsen af det nye år vil præsentere det mobile dankort, og dermed er der lagt op til hård konkurrence om markedet for mobile betalinger. Nets har blandt andet indgået et samarbejde med de lokale og regionale banker, som tidligere har sagt, at det mobile dankort er lige på trapperne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også