Nationalbanken giver støtte til professorater

Nationalbanken har besluttet at støtte to professorater med 1 mio. kr. årligt i fem år. Det sker som led i at markere Nationalbankens 200-års jubilæum i 2018.
Foto: Danmarks Nationalbank
Foto: Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank markerer sit 200 års jubilæum i 2018 med økonomisk støtte til to professorater. Det skriver Nationalbanken i en pressemeddelelse.

Aarhus Universitet og Københavns Universitet er valgt som modtagere af bevillingen, som går til to professorater inden for nationaløkonomi. Hver donation består af et årligt støttebeløb på 1 mio. kr., som udbetales i fem år med mulighed for en treårig forlængelse. Donationen skal blandt andet dække lokaler, rejser og andre udgifter i forbindelse med professoratet, skriver Nationalbanken i meddelelsen.

"Vi ønsker at styrke den nationaløkonomiske forskning i Danmark, som er relevant for Nationalbankens arbejde. Vi håber også, at det bidrager til at højne niveauet generelt og dermed forbedre vores mulighed for at rekruttere højt kvalificerede medarbejdere med nationaløkonomisk baggrund," siger nationalbankdirektør Lars Rohde i meddelelsen.

Nationalbanken skriver videre, at udvælgelsen er sket på baggrund af en vurdering af ansøgerinstitutionernes forskningsproduktion og produktion af specialer og ph.d'er inden for nationaløkonomi. Nationalbankens invita­tion til universiteter og handelshøjskoler om at søge støtte til de to professorater kan læses på Nationalbankens hjemmeside.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også