Flere banker kaster kærligheden på Frankfurt

Udsigten til et EU uden Storbritannien kan gøre Franfurt til nyt finansmetropol.
ritzau/FINANS

London har hidtil været en finansmetropol - men udsigten til et EU uden Storbritannien har fået forespørgslerne til at strømme ind i en lind strøm hos det tyske finansministerium.

Det skriver Reuters.

Og blikkene er blandt andet rettet mod Tysklands finansielle centrum Frankfurt, hvor blandt andet Deutsche Bank og Commerzbank har hovedsæder.

"Frankfurt er kærlighed ved andet øjekast og det er en kærlighed, der varer længere," siger Thomas Steffen, der er departementschef i det tyske finansministerium, på en konference mandag.

"Jeg må sige, at vi får flere og flere forespørgsler - og at vi er åbne for diskussioner," siger han ifølge Reuters.

I Frankfurt er man ligeledes opsat på at få den europæiske bankmyndighed, European Banking Authority (EBA), til at komme til byen. Og ifølge Thomas Steffen vil det passe som fod i hose, da Den Europæiske Centralbank allerede har til huse i Frankfurt.

Kilder har ligeledes oplyst til Reuters, at Goldman Sachs overvejer at flytte nogle af afdelingerne og aktiverne fra London til Frankfurt.

ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også