Valuta: Dollar styrkes af jobtal som strammer Feds greb om rentekano

Den amerikanske valuta er fredag eftermiddag blevet styrket oven på offentliggørelsen af en beskæftigelsesrapport for USA, som markedet ser som styrkelse af forventningerne til , at landets centralbank vil hæve renten ved næstkommende lejlighed.
/ritzau/FINANS

Jobrapporten viste, at beskæftigelsen uden for landbruget voksede med 161.000 personer i oktober. Det var værre end ventet, idet der blandt økonomerne var forudset en stigning på 173.000 personer ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News.

Til gengæld blev jobskabelsen for de seneste to måneder før regiveret op på 44.000 personer.

Desuden lå de gennemsnitlige timelønninger 2,8 pct. højere i oktober i år end oktober sidste år, hvilket var bedre end ventet af økonomerne, som her havde forudset en stigning på 2,6 pct. Og dermed er udsigterne, for at den amerikanske centralbanks, Federal Reserves, inflationsmål på 2 pct. bliver nået, forbedret.

"Lønningsvæksten var stærkere end ventet, og det er derfor, at du ser dollaren blive styrket," siger Ian Gordon, der er valutastrateg for Bank of America, til Bloomberg News.

Dollaren styrkedes umiddelbart efter jobrapportens offentliggørelse over for de fleste af sine væsentlige modstykker. Lidt efter er styrkelsen dog aftaget noget igen. Ifølge Ian Gordon er styrkelsen måske også en stakket frist.

"Alene på grund af valget (det amerikanske præsidentvalg, red.) tirsdag kommer reaktionen til at være kortvarig. Markedet kommer igen til at vende fokus mod valget, så vi kommer ikke til at se en vedvarende styrkelse af dollar," vurderer valutastrategen.

Fredag efter jobrapporten går der 1,1096 euro på en dollar mod 1,1101 dollar forud for offentliggørelsen af rapporten.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også