Dansk Supermarked: Digitale tegnebøger afgør mobilt dankorts skæbne

Ifølge Dansk Supermarked bliver det kvaliteten af de applikationer, som man kan lægge det mobile dankort ned i, som kommer til at afgøre, om danskerne vil benytte mobilen til at betale med, skriver Børsen.
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Når det mobile dankort bliver tilgængeligt for forbrugerne i begyndelsen af 2017, er der en ting, som bliver afgørende for, om det får succes. Således udtaler detailhandelskoncernen Dansk Supermarked til Børsen, at det mobile dankorts skæbne afhænger af, hvor gode de applikationer, også kaldet digitale tegnebøger, som man kan lægge dankortet ned i, bliver.

"Hvis de løsninger, der kommer på markedet, giver kunderne værdi i forhold til at betale med plastikkortet, tror jeg, at det mobile dankort kan få ret stor succes," siger Jens Freiberg, direktør for IT Business Support i Dansk Supermarked, til Børsen.

Jeppe Juul-Andersen, direktør med ansvar for dankortet i Nets, udtaler til Børsen, at man er klar over, hvor vigtige de digtale tegnebøger bliver. Han fortæller blandt andet, at man med digtale tegnebøger har mulighed for at belønne loyalitet.

Supermarkedskæden Coop arbejder i øjeblikket på at udvikle en digital tegnebog til det mobile dankort, skriver Børsen, ligesom en række lokale og regionale banker er gået sammen om at udvikle det. I øjeblikket forhandler Danske Bank med Nets om, hvorvidt den populære betalingsløsning Mobilepay også skal kunne fungere som en digital tegnebog for det mobile dankort.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også