Troels Lund Poulsen: Intet er afgjort om kapitalkrav endnu

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen tager det dybt alvorligt, at bankerne kan få højere kapitalkrav med Basel IV, men understreger også, at intet er afgjort endnu.
Foto: SVOLD MATHIAS
Foto: SVOLD MATHIAS

Der er ingen grund til panik over de kommende kapitalregler, lyder det fra Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V), efter Finansrådet har offentliggjort en vurdering af, at Basel IV-kravene kan komme til at koste bankerne 130 mia. kr. Det siger han i et indslag på TV2 Business.

Ifølge Finansrådet vil priserne på et lån stige med 4.000 kr. per lånt million, men Troels Lund Poulsen mener ikke, at virksomheder og boligejere skal begynde at bekymre sig endnu.

"Først og fremmest skal vi lige slå lidt koldt vand i blodet, for det er ikke noget, der møder dem hverken i dag eller i morgen. Det her er først noget, der bliver effektueret om tre eller fire år," siger Troels Lund Poulsen til TV2 Business.

Han understreger, at der stadig er usikkerhed om, hvordan Basel IV-kravene kommer til at se ud i sin endelige form, men at han tager det alvorligt, at kravene kan blive så stramme, at det går ud over vækst og beskæftigelse.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også