Op mod en halv million forbrugere risikerer at betale dyrt, når Folketinget om en uge ventes at vedtage et nyt lovforslag om værdipapirhandel.

Sådan lyder advarslen fra Forbrugerrådet Tænk om et lovforslag, der ændrer reglerne for de såkaldte formidlingsprovisioner, som investeringsforeninger betaler til bankerne, når kunderne vælger at placere deres penge der.

"Formidlingsprovisioner skaber interessekonflikter. Bankerne anbefaler de værdipapirer, som giver høj provision, i stedet for at anbefale dem som er bedst for kunderne. Resultatet bliver, at kundernes opsparing placeres i alt for dyre investeringsbeviser," mener seniorøkonom Troels Holmberg fra Forbrugerrådet Tænk.

Lovforslaget om formidlingsprovisioner er en del af EU-Kommissionens MiFID II-pakke, der omfatter en lang række direktiver, der skal regulere den europæiske finanssektor.

I England og Holland har man allerede indført totalforbud mod formidlingsprovisioner.

Men det danske lovforslag gør det kun ulovligt i de tilfælde, hvor kunden har givet banken fuldmagt til at investere pengene som en del af porteføljepleje eller hos uafhængige finansrådgivere.

Almindelige bankkunder risikerer altså stadig at få anbefalet de investeringsforeninger, der betaler provision til banken. Og dermed kan bankerne have en egeninteresse i at anbefale investeringsbeviser med høje omkostninger.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk er de danske forbrugere slet ikke klar over de reelle omkostninger ved at følge bankernes anbefalinger.

Den reelle pris på den såkaldt gebyrfri rådgivning ligger på omkring en procent af opsparingen om året.

"Det lyder måske ikke af særlig meget, men på lang sigt får det meget stor betydning for, hvad der er tilbage. I værste fald starter man som 25-årig og sparer op over et livsforløb, hvor et procentpoint ender med at skære ti år af pensionsudbetalingerne. For mange vil det koste omkring 20 procent af deres pensionsopsparing," siger Troels Holmberg.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen afviser kritikken af lovforslaget. Han kalder det en "balanceret" løsning.

"Det er det efter min opfattelse, fordi alle investorer, uanset formueforhold, på den ene side sikres adgang til personlig rådgivning, når de vil investere, og på den anden side ikke betaler for rådgivning, de ikke får," siger han.

Troels Lund Poulsen bemærker, at Sverige i denne uge har har valgt en løsning, der ligner den danske, og altså ikke har indført et totalforbud mod formidlingsprovision.

"Et totalforbud vil indebære en risiko for, at særligt kunder med begrænsede midler ikke får tilbudt personlig rådgivning eller af egen drift fravælger rådgivningen og dermed ender med at foretage investeringer, der ikke er til deres eget bedste," siger han.

Han mener desuden, at der med et totalforbud kunne være en risiko for, at bankerne kun ville tilbyde produkter fra investeringsforeninger, som bankerne selv har tætte forbindelser til og udelukke andre - til skade for investorernes valgmuligheder.

Hos Investeringsfondsbranchen, IFB, mener direktør Anders Klinkby ligeledes, at et dansk totalforbud mod formidlingsprovision helt ville afskære almindelige forbrugere fra at få rådgivning til en "fornuftig" pris.

"Der er mange, der laver en forretning ud af at rådgive rige mennesker. Men fordelen ved systemet med formidlingsprovision er, at almindelige opsparere, som der er rigtig mange af i danske investeringsforeninger, har adgang til at få rådgivning til en rimelig pris," siger han.

Forbrugerrådet Tænk beklager, at man i Danmark ikke har valgt at gøre som i USA, England og Holland, hvor man er skiftet til en honorarbaseret rådgivning frem for provisionsbaseret.

"Det har betydet, at rådgivningsomkostningerne er kommet frem i lyset alle steder, og på den måde gjort det muligt for nye rådgivningsvirksomheder at konkurrere med bankerne. Det har skabt priskonkurrence på rådgivningsmarkedet og banet vej for nye billigere rådgivningstilbud som er åbne for alle," siger Troels Holmberg.

Danske banker rammes af hidtil uset hård konkurrence

Rigmænd og bankdirektører bliver forgyldt af bankfiasko