Nyt blod i Sydbank-bestyrelsen

Paustian-direktør bliver udnævnt til nyt medlem af Sydbanks bestyrelse.
Foto: Sydbank/PR
Foto: Sydbank/PR
AF RITZAU FINANS

Sydbanks bestyrelse har fået tilføjet et nyt ansigt i form af Janne Moltke-Leth, oplyser den Aabenraa-baserede bank i en meddelelse til fondsbørsen torsdag.

Det er blevet bestemt på et repræsentantskabsmøde afholdt i forlængelse af den ordinære generalforsamling, fremgår det af meddelelsen.

Med valget af Janne Moltke-Leth til bestyrelsen består den af otte medlemmer valgt af repræsentantskabet og tre medlemmer valgt af bankens medarbejdere.

På det efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig med tidligere nationalbankdirektør Torben Nielsen som formand og direktør Peder Damgaard som næstformand.

Janne Moltke-Leth er 49 år og har siden 2014 været direktør i designvirksomheden Paustian. Janne Moltke-Leth er uddannet cand.merc.int. og HD i organisation.

 

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også