Jutlander også klar med Totalkredit-alternativ

Kunder hos Jutlander Bank kan omlægge den yderste del af Totakredit-lånet til et banklån og undgå de stigende bidragssatser.
Foto: Jutlander Bank
Foto: Jutlander Bank

Endnu en bank er nu klar med et alternativ til Totalkredit-kunder, som gerne vil undgå de stigende bidragssatser, som er på vej.

I en meddelelse skriver Jutlander Bank, at man vil tilbyde sine kunder med rentetilpasningslån i Totalkredit at omlægge den yderste del af lånet til et banklån. Det er kun lån i intervallet 60-80 pct. af boligens værdi - eller 40-60 pct. for sommerhuse - som kan omlægges.

"Den pålydende rente, der er variabel, bliver 1,75 for lån med afdrag, og 2,25 for lån med 10 års afdragsfrihed – begge med en løbetid på op til 30 år. Jutlander Bank tager ikke lånesagsgebyr, og banken betaler en eventuel tinglysningsafgift, når omlægningen sker med henblik på at begrænse bidragsstigningen. Tilbuddet gælder frem til 1. juli 2016," skriver Jutlander Bank i meddelelsen.

Lånet minder dermed om det, som Spar Nord har tilbudt sine kunder. Det er kun den yderste del af realkreditlånet, som kan omlægges. Det er her, bidragssatsen er højest hos Totalkredit.

”Vi har brugt de sidste uger på at tænke os meget grundigt om, og nu kommer vi med en rigtigt god løsning," siger Jutlander-direktør Per Sønderup.

"Jeg regner da ikke med, at de alle sammen løber over til Gert lige med det samme" 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også