DAB låner ekstra 30 mio. kr. i hybrid kernekapital

Banken har hævet en obligationsudstedelse med 30 mio. kr. i et svært marked.
I hovedkontoret for Danske Andelskassers Bank kan man glæde sig over, at det er lykkedes at sælge flere obligationer end planlagt.
I hovedkontoret for Danske Andelskassers Bank kan man glæde sig over, at det er lykkedes at sælge flere obligationer end planlagt.
AF RITZAU FINANS

Danske Andelskassers Bank, DAB, har besluttet at øge en obligationsudstedelse med 30 mio. kr. til 262 mio. kr.

Der er tale om et lån, som har status af hybrid kernekapital, oplyser banken i en fondsbørsmeddelelse.

Nettoprovenuet fra tillægget til obligationsudstedelsen vil sammen med restprovenuet fra den oprindelige obligationsudstedelse i løbet af 2016 blive søgt anvendt i forbindelse med indfrielse af resten af bankens statslige hybridlån. Indtil dette sker, indgår provenuet i bankens kapitalgrundlag.

"Jeg er rigtig godt tilfreds med, at det er lykkedes os at rejse yderligere 30 mio. kr., så vi dermed ender på samlet set 262 mio. kr. - især taget i betragtning, at markedet igennem længere tid har været meget vanskeligt, og vi således har været oppe imod hårde odds," siger administrerende direktør Jan Pedersen i meddelelsen.

Obligationslånet kommer med en årlig rente på 9,75 pct. plus 3 måneders Cibor-satsen, der i øjeblikket er negativ med lige under 0,1 pct.

Med forhøjelsen af lånet har DAB rejst i alt 427 mio. kr. i løbet af de seneste par måneder, da der også er blevet udstedt nye aktier for 165 mio. kr. i december.

Kapitalpolstringen kommer, efter at Finanstilsynet i september var på besøg og opfordrede til at styrke kapitaliseringen. Finanstilsynet konstaterede desuden dengang, at kvaliteten af bankens store lån var yderst ringe.

 

/ritzau/FINANS

 

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også