Storbank vinder i alle kategorier på private banking

For første gang ranker Prospera det danske marked for Private Banking, som er et vigtigt satsningsområde for danske banker. Udskældt bank ligger i front.
Foto: Danske Bank
Foto: Danske Bank

Danske Bank kommer ud som den bedste bank blandt de største danske pengeinstitutter indenfor det stadig vigtigere satsningsoområde Private Banking. Banken vinder i alle kategorier i den første Prospera-undersøgelse af området herhjemme.

Undersøgelsen dækker 417 private banking-kunder, der har mere end tre mio. kr., de vil have placeret.

I undersøgelsen ligger Danske Bank foran de øvrige storbanker hjemme med Nykredit som nummer to og Jyske Bank på en sidsteplads. Og Danske Bank ligger forrest uanset om det er kunder med under eller over 10 mio. kr. i formue.

"Jeg er stolt og ydmyg over denne udnævnelse," siger Marlene Nørgaard, direktør for Danske Bank Private Banking.

"Det er kunderne, der har talt og min vurdering er, at vi får denne udnævlnelse, fordi vi dækker kunderne holistisk."

Hvad betyder det?

"Det betyder, at vi dækker meget bredt. Vi taler med kunderne om alt fra bolig, arv og skat og kan dermed dække meget bredt indenfor de områder, der er relevante for kunderne," siger hun.

Rammer bredt

Hun tilføjer, at private banking-området i Danske Bank forsøger at ramme kunderne efter, hvor de er i livet.

"Vi ser på de unge, der måske står overfor en stor arv eller de ældre, der er på vej til at planlægge deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet," siger Marlene Nørgaard.

Hun erkender, at konkurrencen på området er hård og der er ikke ret langt ned til de næste på listen.

"Det betyder, at vi ikke kan læne os tilbage, men skal sikre, at alle i orkestret spiller til et 12-tal. Konkurrencen er hård på dette område," siger hun.

Hvorfor ser vi stadig stigende konkurrence på private banking? Vi ser en stribe mindre banker også melde sig på banen med deres private banking-produkter.

"Vi har set et aktiemarked, der gennem en lang årrække har leveret meget store afkast. Samtidig er der folk med betydelige friværdier, så man kan sige, at der kommer bare flere velhavende mennesker," siger hun.

Jyske Bank vil op ad listen

Hos bundskraberen, Jyske Bank, siger Erling Fløe Kristensen, forretningsfører for private banking, at placeringen ikke kommer til at holde fremover.

"Vi skal op ad listen, for vi vil private banking. Vi arbejder hårdt på det netop nu og har samlet indsatsen i otte centre med specialister samlet, så vores tilstedeværelse på dette marked bliver langt stærkere."

Han siger, at Jyske Bank vurderer, at indsatsen bærer frugt.

"Vi kan se, at vi får flere kunder ind nu. Men hvordan kunderne oplever os i markedet vil så vise sig," siger han med henvisning til, hvad de fremover vil sige i fremtidige Prospera-interviews.

 

Danske Bank henter private banking-chef i Jyske Bank 

Nordea og Danske Bank får priser for Private Banking  

Seniorer og jyder skal give vækst i Danske Bank Private Banking 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også