Sparekassen Sjælland børsnoteres med 13 mio. aktier

Torsdag morgen går Sparekassen Sjælland på børsen, og derfor har den nu offentliggjort sit prospekt.
AF RITZAU FINANS

Sparekassen Sjælland debuterer på fondsbørsen torsdag, og onsdag morgen har banken afleveret et prospekt for børsnoteringen.

Heraf fremgår det, at Sparekassen Sjælland vil lade godt 13 mio. aktier med en nominel værdi på 10 kr. blive optaget til handel, hvilket giver banken en aktiekapital på 130,3 mio. kr.

Der vil ikke blive solgt nye aktier i forbindelse med børsnoteringen, oplyser Sparekassen Sjælland. I stedet er alle garantbeviser blevet omdannet til aktiekapital, og derudover har en stribe store investorer på forhånd skudt penge ind i banken.

Det er Sydbank, der hjælper Sparekassen Sjælland på børsen, og dermed er det også Aabenraa-banken, der står for stabiliseringsperioden på 30 dage, hvor Sydbank med transaktioner i aktien vil sørge for at holde den nogenlunde stabil.

 

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også