Græske bankaktier stiger eksplosivt trods dumpet stesstest

De fire pågældende banker, Alpha, Nationalbank of Greece, Piraeus og Eurobank, har indtil den 6. november til informere ECB om, hvordan de vil dække den manglende kapital.
Foto: AP Photo/Giannis Papanikos
Foto: AP Photo/Giannis Papanikos
AF RITZAU FINANS

Græske bankaktier er mandag stærkt stigende, efter at landets fire største banker ifølge Bloomberg News har dumpet ECB's stresstest.

De fire pågældende banker, Alpha, Nationalbank of Greece, Piraeus og Eurobank, har indtil den 6. november til informere ECB om, hvordan de vil dække den manglende kapital. Den græske regering er klar til at hjælpe, og det er noget, der glæder investorerne, som sender bankaktierne i vejret.

Alpha stiger 25,2 pct. til 0,144 euro, Nationalbank of Greece stiger 6,9 pct. til 0,725 euro, Piraeus stiger 10,8 pct. til 0,103 euro, mens Eurobank stiger 29 pct. til 0,04 euro.

ECB venter, at bankerne til sammen skaffer 4,4 mia. euro fra aktionærerne, og den græske statsejede Hellenic Financial Stability Fund er klar til at skyde 10 mia. euro ind. En fjerdedel indskydes som aktier, mens resten indskydes som konvertible værdipapirer, skriver Bloomberg News.

 

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også