Deutsche Bank omrokerer i ledelsen og forretningsdelen

Den tyske storbank deler sin erhvervsbank- og værdipapirsafdeling i to.
Foto: Steffen Schmidt/Keystone AP
Foto: Steffen Schmidt/Keystone AP
AF RITZAU FINANS

Deutsche Bank reorganiserer fra næste år sine forretningsenheder og foretager omrokeringer i ledelsen.

Det rapporterede storbanken i weekenden ifølge Bloomberg News.

Selskabet splitter sin erhvervsbank- og værdipapirsafdeling i to og opretter desuden en ny division, der kommer til at lyde navnet Erhverv og Investering.

Omstruktureringen i bankens ledelse bliver den største, der er foretaget i over et årti.

"Vi vil skabe en bedre kontrolleret og mere fokuseret bank med lavere omkostninger, der leverer langvarig værdi til aktionærerne," siger Deutsche Banks ene topchef John Cryan i en meddelelse.

Han vil den 29. oktober præsentere en strategi for, hvordan banken skal reducere sine udgifter og øge profitabiliteten.

Deutsche Bank siger nu farvel til blandt andre Colin Fan, der er den ene af de to nuværende ledere af bankens investerings- og handelsenhed. Han fratræder sin stilling fra dags dato. Stefan Krause, der blandt andet sidder med ansvaret for bankens globale transaktions-forretning, fratræder bestyrelsen ved udgangen af denne måned efter syv år på pinden.

Den ene nuværende CB&S-chef Jeff Urwin indtræder i stedet i bestyrelsen med hovedansvar for den nyoprettede division.

Også chefen for formueforvaltning, Michele Faissola, vil snart være fortid i banken.

"John prøver at skabe en bank i hans billede, og de folk, der forlader banken, er nogle, der byggede banken i Anshus (Anshu Jain red.) billede," siger bankanalytiker Christopher Wheeler fra Atlantic Equities til Bloomberg News.

 

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også