Medie: Sparekasse-chefer kan komme for Højesteret

Otte tidligere bank- og sparekassechefer fra Sparekassen Kronjylland, Ebh Bank og Morsø Sparekasse kan komme for Højesteret, hvis SØIK beslutter sig for at anke sagen.
Foto: Hougaard Niels
Foto: Hougaard Niels

Vestre Landsret frifandt i sidste uge otte tidligere chefer fra Sparekassen Kronjylland, Ebh Bank og Morsø Sparekasse for kursmanipulation, fordi ankefristerne var blevet overtrådt.

Det er dog for tidligt for de otte anklagede at ånde lettet op, for Statsadvokaturen for Økonomisk Kriminalitet, der i daglig tale kaldes bagmandspolitiet, har nemlig endnu ikke besluttet, om sagen skal ankes til Højesteret, skriver Randers Amtsavis.

"Endnu er det ikke afgjort, hvorvidt sagen bliver indbragt for Højesteret, men det sker senest fredag 23. oktober," siger Jørn Thostrup, specialanklager hos bagmandspolitiet, til avisen.

Byretten i Hjørring frifandt i sommer de otte anklagede, men her valgte bagmandspolitiet at anke. Da fristerne for at anke imidlertid ikke blev overholdt på grund af fejl i posten, afviste Vestre Landsret at behandle sagen.

Sagen tager udgangspunkt i Ebh Bank, der gik konkurs i 2008. Under en ransagning hos en tidligere ansat fandt politiet en computer fra bankens fondsafdeling, og den indeholdt 23.000 telefonsamtaler mellem aktiehandlere og andre mennesker. Optagelserne har allerede ført til, at en jysk rigmand er blevet dømt for kusmanipulation af Ebh-aktier.

Banal postfejl vælter EBH-sag

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også