Svensk finanstilsyn lukker låneplatform

Svenske Trustbuddy, der også har lånt penge ud i Danmark, er blevet lukket, efter den nye ledelse har opdaget, at et tocifret millionbeløb er blevet lånt ud uden indskydernes tilladelse. (opdateret)
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Den børsnoterede låneudbyder Trustbuddy, som er baseret i Sverige, men også har forretninger i Danmark, har fået besked på at stoppe sit udbud af lån med det samme. Det er det svenske finanstilsyn, som har taget beslutningen, skriver Trustbuddy i en pressemeddelelse på sin hjemmeside.

Trustbuddy fik ny ledelse i september, og den satte en intern undersøgelse i gang. Undersøgelsen har ifølge pressemeddelelsen indikeret 'grove forseelser i virksomheden'.

"Bestyrelsen har informeret Nasdaq OMX og det svenske finanstilsyn om situationen, og finanstilsynet har krævet, at Trustbuddy skal stoppe sit udbud af services med øjeblikkelig virkning," skriver selskabet i pressemeddelelsen.

Blandt andet er det kommet frem, at selskabet har brugt indskydernes kapital i modstrid med de instruktioner, de har givet, eller uden at de indskyderne har godkendt brugen af pengene. Lige nu er der en forskel på 44 mio. svenske kr., svarende til 35,2 mio. danske kr., på det beløb, som indskyderne har til gode, og den tilgængelige balance på kundernes bankkonti.

Aktiens suspenderet

I øjeblikket har selskabet lånt 300 mio. svenske kr. ud, men 37 mio. svenske kr. er ikke kædet sammen med indskyderne.

Endelig har Trustbuddy sendt frisk kapital fra indskyderne ind i eksisterende lån, hvoraf en stor del sandsynligvis har været nødlidende.

"Undersøgelsen indikerer, at disse forretningsgange sandsynligvis har været på plads, siden Trustbuddy-platformen begyndte sin drift," fremgår det af pressemeddelelsen.

Bestyrelsen har indgivet en politianmeldelse i sagen, og medlemmer af den tidligere ledelse, som stadig er ansat i virksomheden, er blevet suspenderet.

Trustbuddy har i flere år været i karambolage med de danske myndigheder. Blandt andet pålagde Forbrugerombudsmanden selskabet at stoppe med at opkræve misligholdelsesgebyrer sidste år, og Finanstilsynet har tidligere krævet, at låneformidleren ansøgte om en reel banklicens, fordi man ikke mente, at der var tale om direkte peer to peer-lending, men derimod at Trustbuddy selv stod for at videreformidle sine indlån til lånelystne danskere.

Det fik Trustbuddy til at stoppe for indlån i Danmark, og derfor finansierede selskabet udlånene til danskere ved hjælp af indlån fra Sverige.

Trustbuddys aktie er suspenderet på børsen indtil videre.

 

Ny vej for ulovlig bank

Ulovlig bank har frit spil, men stakket frist

Ny netlåner skal have banklicens 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også