Tilsyn: Saxo Bank skal styrke indsats mod hvidvask

Saxo Bank har gjort fremskridt på hvidvaskområdet, mener Finanstilsynet, der dog udsteder flere påbud efter inspektionsbesøg.
Foto: STEEN OLE/POLFOTO
Foto: STEEN OLE/POLFOTO

I maj var Finanstilsynet på besøg hos Saxo Bank i Hellerup for at undersøge, om banken overholder de regler, der skal forhindre at banken bliver brugt til hvidvaskning og terrorfinansiering.

Fordi Saxo Bank har kunder i mere end 170 jurisdiktioner, er næsten alle kunder oprettet uden de fysisk har besøgt banken og kun 3 pct. af bankens kunder bosat i Danmark, vurderer Finanstilsynet, at selskabets grundlæggende risiko for at blive misbrugt til hvidvask er høj, sammenlignet med andre finansielle virksomheder i Danmark.

Finanstilsynet var da også for nogle år siden alvorligt ude med riven over for Saxo Bank. Men banken er blevet bedre til at få styr på hvidvask-risikoen, skriver myndighederne.

"Det er Finanstilsynets vurdering, at banken har gennemført væsentlige foranstaltninger med henblik på styrkelse af bankens risikobegrænsende foranstaltninger på hvidvaskområdet siden seneste undersøgelsesrapport fra 2010," skriver Finanstilsynet i inspektionsredegørelsen.

Men Saxo Bank slipper dog ikke uden anmærkninger:

"Det vurderes dog, at banken på visse områder ikke kan anses for at opfylde kravene i hvidvaskloven. Undersøgelsen giver således anledning til påbud om at forbedre forretningsgangene på områderne intern kontrol, kundekendskab og overvågning af kundetransaktioner samt behandling af mistænkelige transaktioner," skriver Finanstilsynet, der dog samtidig selv bløder sin kritik væsentligt op.

"Finanstilsynet anerkender, at banken har igangsat en proces, der blandt andet indebærer en opdatering af bankens risikovurdering og forretningsgange, hvilket betyder at nogle forhold efter undersøgelsens afslutning allerede er efterlevet."

"Finanstilsynet vurderer, at Saxo Bank har gjort væsentlige fremskridt på hvidvaskområdet, og den konklusion glæder os. Vi prioriterer bekæmpelsen af hvidvask højt og arbejder løbende med yderligere forbedringer på området," oplyser Saxo Banks juridiske chef, Bjørn Krog Andersen, i en skriftlig kommentar.

"Vi er også enige med Finanstilsynet i, at vi fortsat kan styrke indsatsen. Som anført af Tilsynet har vi allerede på nogle punkter opdateret risikovurderingen og forretningsgangene," fortsætter han.

Saxo Bank skulle bruges til giganthvidvask

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også