Nordea og Danske Bank nordiske bundskrabere i kundetilfredshed

Nordea og Danske Bank kæmper en hård kamp om at undgå sidstepladsen i tilfredshedsundersøgelse blandt nordiske privat- og erhvervskunder, viser analyse af EPSI-målinger.
AF DAVID BENTOW RESEARCH: JEPPE STOKHOLM SKAARUP

Det kan godt være, at Nordea og Danske Bank er blandt Nordens største banker.

Men når det kommer til popularitet hos kunderne, så er de to storbanker de små, der placeres bagest i klassen.

Det viser den årlige EPSI-måling, der tager temperaturen på kundernes indtryk af deres bank.

Den største bank i Norden er uden sammenligning også den, der er mindst populær ifølge EPSI-målingerne, der i Sverige kaldes Svenskt Kvalitetsindex.

Målt på kundetilfredsheden blandt privatkunder kommer Nordea ind lå en sidsteplads i både Sverige og Norge, og ligger næstsidst i Danmark og Finland.

Og meget bedre er det ikke for Nordea når man ser på erhvervskundernes tilfredshed. Her ligger Nordea tredjesidst i Sverige, kun foran Swedbank og Sparbanken Skåne, næstsidst i Danmark kun foran Nykredit, og sidst i både Norge og Finland.

På baggrund af EPSI-målingerne fra de fire nordiske lande har FinansWatch beregnet et vægtet gennemsnit for Danske Bank, Nordea og Handelsbanken, der er de eneste banker der har væsentlige privat- og erhvervskundeaktiviteter i Danmark, Sverige, Finland og Norge. Resultaterne er vægtet efter de enkelte landes befolkning.

Resultatet er at Handelsbanken kommer ud på en suveræn førsteplads, med en vægtet gennemsnitlig tilfredshed på 73,3 pct., højst i Finland med 76,4 pct. og lavest i Norge med 69,7 pct.

Danske Bank kommer betydeligt efter, med et vægtet gennemsnit på 69,9 pct., igen højst i Finland med 72,4 pct. og lavest i Norge med 67,4 pct.

På sidstepladsen ligger Nordea, med et vægtet gennemsnit på 66,5 pct., og også her er det Finland der trækker op med et resultat på 71,4 pct., mens bundskraberen også her er Norge med 64,6 pct., tæt fulgt af Sverige med 64,8 pct.

Undersøgelsen viser også, at både privat- og erhvervskunderne i Sverige er blevet mere utilfredse sammenlignet med 2014.  Det er en tendens, der nu har været i gang i flere år.

I Sverige er det nu blot 28 pct. af privatkunderne, der siger at de har en høj grad af tillid til bankerne. Næsten 16 pct. siger at de har lav tillid til bankerne, mens de resterende 56 pct. er neutrale.

En anden konklusion fra kundeundersøgelsen er, at selv om også de svenske banker har kastet sig ud i internet- og mobilbanktjenester, så fortsætter kunderne med at besøge de fysiske filialer. I løbet af det seneste år har halvdelen af bankkunderne besøgt en fysisk filial. Det kan sammenlignes med ca. 60 pct. for ti år siden.

EPSI-målingerne viser også, at Danske Bank er gået markant frem i tilfredsheden blandt de norske privatkunder, hvor kundetilfredsheden på en skala fra nul til hundrede pct. er gået fra 66,7 pct. i 2014 til 73,1 pct. i år. Dermed er Danske Bank dog blot kommet tilbage på niveauet fra 2004.

Hvis du er på mobilen, og nedenstående grafer ikke bliver vist, kan de ses her: 
Handelsbanken
Danske Bank
Nordea

 

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også