Jyske Bank: Formand taler aktietilbagekøb ned

Formanden i Jyske Bank maner til besindighed, efter markedet reagerede positivt på rygter om aktietilbagekøb.
AF RITZAU FINANS

Jyske Banks bestyrelsesformand, Sven Buhrkall, maner nu ro i rygterne om, at Jyske Bank snart kan iværksætte et aktietilbagekøbsprogram.

Det skriver Bloomberg News, som har interviewet bestyrelsesformanden.

Udmeldingen sker i kølvandet af, at Nordea fredag hævede anbefalingen og kursmålet for Jyske Bank-aktien og samtidig vurderede, at Silkeborg-banken fra næste år kan påbegynde et aktietilbagekøbsprogram.

Fredag steg Jyske Bank-aktien 4,3 pct. til 385 kr.

Ifølge Sven Buhrkall behøver Jyske Bank et mere klart billede af, hvordan erhvervelsen af BRFkredit vil påvirke bankens balance, inden man taler tilbagekøb af aktier.

"Det er korrekt, at vi er velkapitaliserede her og nu, hvis man tager billedet nu og sammenligner det med vores kapitalmålsætning. Men man skal også tage med i overvejelserne, at der kommer nye kapitalkrav, plus at vi behøver mere sikkerhed omkring Basel-målene, og hvordan de vil blive implementeret i Danmark," siger Sven Burhkall til Bloomberg News.

Bestyrelsesformanden mener, at det er nødvendigt at have en mere konservativ tilgang til administrationen af kapital.

"Vi skal alle sammen huske på, at det kun er syv år siden, at finanskrisen startede, og en stor del af den finansielle industri behøvede kapital fra staten. Jeg synes, at det er en ansvarlig bestyrelse, som har dette i baghovedet, og vi er nødt til at være sikre på, at vi har nok kapital til at imødekomme krav først, og derefter ser vi på, om der er plads til tilbagekøb," siger Sven Buhrkall til Bloomberg News.

 

/ritzau/FINANS

 

Nordea forventer markant aktietilbagekøb fra Jyske 

Ratingkrav kan spænde ben for Jyske Bank-aktionærers udbyttedrømme 

Jyske Bank er klar til udbyttebetaling 

Danske tror ikke længere på Jyske Bank-udbytte 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også