Medie: Teknologi- og IT-chef forlader Saxo Bank
![](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article1017526.ece/ALTERNATES/schema-16_9/Saxo%2520Bank.jpg)
Direktøren for Technology og Operations, Mikael Munck, der har haft ansvaret for ca. 800 medarbejdere og tidligere er blevet udnævnt til Årets CIO i Danmark, stopper i Saxo Bank. Det skriver branchemediet Computerworld.
Saxo Banks kommunikationsdirektør, Kasper Elbjørn, afviser over for Computerworld at Mikael Munck er blevet fyret.
"Nej, det er han ikke. Mikael Munck har besluttet at forlade os. Han har både været chef for it og for operations. Disse to afdelinger er nu blevet opdelt med hver deres chef, hvilket betyder, at Mikael Muncks opgave er fuldført," siger Kasper Elbjørn.
Overfor Computerworld begrunder Mikael Munck sin exit fra virksomheden med, at han gradvist i de seneste to år er blevet kørt ud på et sidespor, hvor han løbende har mistet indflydelse og ansvar i Saxo Bank.
Den nuværende Chief Information Officer i Saxo Bank, Ashley Latham, bliver fremover ansvarlig for Technology-afdelingen, mens den hidtidige direktør for Transaction Banking i Danske Bank, Søren Kyhl, fra 1. januar 2016 bliver chef for Operations.
Relaterede artikler
Saxo tager tab på 60 mio. kr. i portugisisk privatbank
For abonnenter