Bank: Mælkebøndernes krise minder om afvikling
Dansk landbrug er under pres og de danske mælkebønder står allerforrest som de, der har det sværest. De nuværende priser på mælk presser bønderne hårdt og det bekymrer de banker, der står bag dem.
"På sektorniveau vil der være en pæn del, som får udfordringer, som ikke kan løses. Så får landbruget vel en situation, der vil minde om afvikling," siger adm. direktør i Skjern Bank Per Munch. Det ser han som en direkte konsekvens, hvis priserne på mælk ikke stiger.
"Mælkeproducenterne får 2,20 kr. for en liter mælk i stedet for 3,2. Det er der ikke ret mange, der kan holde til. Det bliver svært at skabe rentabel drift, før priserne vender igen," siger han.
Med få undtagelser
Skjern Bank har flere gange måttet tage store tab på landbruget, som fylder en mærkbar del af udlånsbogen. Krisen stiller ekstremt hårde krav til landmandens evner. Bedrifterne skal være trimmet til perfektion, hvis der skal være håb om ikke at give tab i år.
"Vi har afviklet et antal landbrug, som vi ikke anså for at være tilstrækkeligt dygtige. Dem, vi har tilbage, er med et par undtagelser superdygtige folk," siger Per Munck.
DLR Kredit er en af de største kreditgivere til landbruget overhovedet. Her er situationens alvor også tydelig hos direktør Jens Kr. Møller.
Kan man drive en profitabel forretning som mælkebonde med de nuværende priser?
"Næ, det kan man ikke. Det er meget få, der har positivt likviditet i deres mælkeproduktion. Og man kan ikke som nyetableret," siger han.
Man skal kunne se en forretning, når prisen svinger mellem 2,45 kr. og 2,85 kr., mener DLR-direktøren.
Udlandet står først for
Hvad er udsigten, hvis prisen ikke stiger?
"Med de priser, vi har nu, er der meget få, der kan producere med en positiv indtjening. Og så vil der jo ske noget med produktionen. Vi må tro, at det er de mere ekstensive produktioner uden for Danmark, som først viger, og så vil udbuddet falde. Men man kan ikke garantere noget som helst, " forklarer Jens Kr. Møller.
Det er relativt nyt for mælkeproduktion, at prisen er så afgørende en faktor. Tidligere var både kvoter og prissystemer med til at holde tingene på plads, men det er sluppet frit, og over de seneste seks år har priserne tager voldsomme udsving. Det er nyt for både landmænd og kreditgivere, men DLR-direktøren sammenligner det med svineproduktionen, hvor prisudsving har været praksis i gennem flere årtier.
Her svinger prisen på svinekød også op og ned, uden at det har ændret væsentligt på kreditgivningen af den grund.
Hvor meget batter det at få sløjfet noget af sin gæld i en akkordering?
"Ikke ret meget på realkredit. Men på bankgælden er rentesatserne jo noget højere - man betaler måske 6-9 pct. i bankerne, og det vil da betyde noget, hvis gælden bliver mindre. Men der er andre varianter - man kan også få reguleret sin rente ned," siger han.
Gæld afvikles - ikke akkorderes
Hvor meget betyder finansieringen i driftsøkonomien - i forhold til eksempelvis afregningspriser?
"Det betyder faktisk relativt meget og er måske lidt undervurderet. De landmænd, som er i problemer, er typisk dem, der har stor gæld i pengeinstitutterne. Det er en helt entydig fællesnævner for de svage bedrifter, at de har meget stor bankgæld. Og det er nyt i forhold til de tidligere kriser, jeg har set," fortæller Jens Kr. Møller.
I Skjern Bank mener Per Munck ikke, at gældsakkordering vil være effektivt. Renten betyder så relativt lidt i det samlede regnskab, mener direktøren.
Kræver positiv likviditet en lav gældsætning, eller handler det om, at landmanden skal være meget bedre end de andre?
"De skal være superdygtige. Gælden betyder ikke så meget i den sammenhæng med det renteniveau, vi har nu," siger Per Munck.
Heller ikke Jens Kr. Møller vil anbefale akkordering som primært værktøj:
"Gæld afvikler man ved at afdrage - ikke ved at akkordere det. Jeg siger ikke, at det ikke kan være relevant i enkelte tilfælde. Men for det brede spektrum handler det om, at landmændene skal til at tjene lidt flere penge igen."
Mælkeauktion truer hver sjette danske mælkeproducent
.jpg.png)
