Finanstilsynets ordinære besøg i Sparekassen Vendsyssel kostede sparekassen nedskrivninger på 146 mio. kr., så nedskrivningsposten i første halvår voksede til 232,9 mio. kr. fra 139,7 mio. kr. året før. Det er primært på landbrug, sparekassen skal mindske værdien af lånene, fordi der er krise i landbruget, men den øgede nedskrivning skyldes også, "at sparekassens nedskrivningspraksis i for mange tilfælde er for mekanisk og hældende til at være optimistisk," skriver Finanstilsynet i sin rapport.

FinansWatch har spurgt adm. direktør Vagn Hansen, om han er enig i de konklusioner, Finanstilsynet fremsætter i sin tilsynsrapport.

"Vi skriver da i hvert fald, at vi tager det til efterretning, og vi skriver også, at Finanstilsynet i øjeblikket vurderer landbrugsaktiver meget lavt. Det kan man være enige eller uenige om. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi har vurderet det anderledes," siger han.

Han peger på, at Finanstilsynet per definition opgør maskinhuse, halmlader, halmfyringsanlæg, siloer og meget mere til ikke at have en værdi, og der har Sparekassen Vendsyssel ikke nødvendigvis gjort.

"Der har vi nok haft en lidt anden til gang, så hvis man lige har installeret et nyt halmfyr til 500.000 kr., så har det nok en eller anden værdi. Men på den anden side kan man ikke tillade sig at være voldsomt uenig, for det viser sig jo også, at hvis man afvikler de her landbrug, så er priserne i øjeblikket meget lave, fordi der er så meget til salg, som der er," siger Vagn Hansen.

"Sparekassen er villig til at påtage sig ikke ubetydelige kreditrisici"

Regnskab: Landbrug giver store nedskrivninger i Vendsyssel 

Sæsonudsving i gælden

Han forklarer også, at der er sæsonudsving i, hvor stor landmændenes gæld er. Den bliver større i løbet af foråret, hvor de trækker på deres kreditter til at få sået, sprøjtet og passet markerne, indtil de er klar til høst i efteråret, hvor der så kommer penge i kassen igen. Den helt store indtjening kommer ved udgangen af et år, hvor landmændene får udbetalt hektarstøtte fra EU, hvilket er en stor post i budgetterne, og typisk får de også udbetalt et overskud fra det mejeri eller slagteri, de leverer mælk eller kød til.

"Så vi kan håbe på, at når vi når frem til nytår, så er gælden faldende igen, og så kan nogle af de her nedskrivninger komme tilbage. Men der skal jeg være ærlige at sige, at det kræver en forbedring af landbrugets situation, for det går jo rigtig skidt i landbruget. Langt hovedparten af landmændene kører pt. med underskud, fordi de har så dårlige afregningspriser, som de har. Så det er ikke sikkert, vi når dertil, for en del af landbrugskunderne kræver løbende likviditet for at overleve," fortæller sparekassechefen.

Landbruget er dog ikke den eneste årsag til nedskrivningerne. Finanstilsynet giver i sin rapport Sparekassen Vendsyssel fire påbud, som handler om dens kreditfunktioner og skriver desuden, at "Det er Finanstilsynets vurdering, at sparekassen er villig til at påtage sig ikke ubetydelige kreditrisici for derved at opnå højere indtjening."

Vi tager risiko

Det ser Vagn Hansen dog ikke nødvendigvis som en hård kritik, fortæller han.

"Pengeinstitutterne bliver ofte beskyldt for ikke at ville løbe nogen form for risiko, og nu kan man sige, at vi har tilsynets bevis for, at vi løber en risiko i vores lokalområde, og det mener jeg også vi skal som et lokalt pengeinstitut," siger han.

Ser du det som en ros fra tilsynet?

De skriver, at vi er villige til at understøtte lokalsamfundet ved at tage nogle risici, men vi tager os også betalt for det. Vi løber ikke risici, uden at vi også har en betaling for det. Og det mener jeg jo er hele det lokale pengeinstituts grundfilosofi. Det er jo, at man skal løbe en kalkuleret risiko i de lokalområder, hvor man nu opererer. Det er der, vi gør en forskel fra de allerstørste pengeinstitutter. Vi har nogle lokalområder, vi skal værne om, og derfor løber vi måske en lidt større risiko i de lokalområder, og det får vi så også en lidt bedre betaling for," forklarer Vagn Hansen.

Finanstilsynet har været igennem knap 400 udlån, og konklusionen lyder, at der er en "forholdsmæssig lav andel med normal god bonitet". Men ifølge Vagn Hansen skyldes det den måde, Finanstilsynet klassificerer lån på.

"Jeg ved ikke, om du kender deres kreditsystem, men det er kun de absolut gode kunder, som ligger uden for det. Hvis vi har en kunde, der er rigtig god, altid har overholdt sine forpligtelser, altid har betalt side lån til tiden og har en god formue, men at de efter tilsynets vejledning mangler 1000 kr. om måneden i deres rådighedsbeløb, selv om de gennem 10 år har bevist, at de lever for det, så bliver de karakteriseret som en svag kunde i Finanstilsynet," siger han og fortsætter:

"Og derfor vil vi hellere have det segment. Hvis vi kigger på erhvervskunder, vil vi hellere have det segment, der ligger lige under de allerbedste. Hvis du tager de absolut stærkeste, er din indtjening marginal. Hvorimod hvis du har segmentet lige under de allerbedste, så har du også en indtjening, der er bedre."

Kundetilgang og udlånsvækst

Der er dog også lyspunkter i Sparekassen Vendsyssels regnskab. Udlånet vokser til 8,9 mia. kr. fra 8,8 mia. kr., og der er også kommet nye kunder til. Kunderne kommer især fra København og Aalborg, hvor sparekassen er flyttet ind i sit nye hovedsæde, den historiske gamle postbygning, der ligger på Budolfi Plads. Desuden er sparekassen stadig godt polstret.

"Jeg synes, det er vigtigt at sige, at selv om vi har taget nogle store nedskrivninger på landbrug, så står vi kapitalmæssigt stærkt. I rapporten fremgår det, at vi har en overskydende solvens på 4,4, men det er per 31. marts, så efter opgørelsen af halvårsregnskabet er den solvensmæssige overdækning jo steget til 5,5. Det er en ganske komfortabel overdækning, når man tager i betragtning, at vi ikke har nogle kapitalelementer, der skal indfris før i 2022," siger direktøren.

"Sparekassen er villig til at påtage sig ikke ubetydelige kreditrisici"

Regnskab: Landbrug giver store nedskrivninger i Vendsyssel