Sass Larsen: Ikke behov for mere regulering af bankerne

Bankernes ressortminister, Henrik Sass Larsen (S), mener ikke der er behov for øget regulering af bankerne. Tvært imod, så er der behov for en afbureaukratisering, siger han i et interview med Bloomberg.
Foto: SLOTTEMO LYNGSTAD MARTIN
Foto: SLOTTEMO LYNGSTAD MARTIN

Bankerne har brug for en pause, og ikke for endnu mere regulering. Det fastslår fungerende erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), i et interview med nyhedstjenesten Bloomberg.

"Med de nuværende kapitalkrav og de indførte tilsynstiltag har jeg svært ved at se, hvorfor nogen kan mene at der er behov for at kræve mere,"siger Henrik Sass Larsen i et interview med Bloomberg.

Han påpeger, at Basel III-reglerne og EU's kapitalkravsdirektiv "førte til en meget kompleks lovgivning, så jeg vil hellere opfordre til at vi afbureaukratiserer al den lovgivning vi har gennemført."

Ikke overraskende er bankerne enige i Henrik Sass Larsens holdning.

"Udkastet til kapitalkravsdirektivet var på mere end 1.000 sider. Problemet er, at det måske lyder som en fremragende idé at have fælles regler, men i praksis bliver det en enorm opgave, fordi det skal dække alle detaljer i 28 forskellige lande," påpeger Nykredits chef for regulering og rating, Jesper Berg, over for Bloomberg.

Henrik Sass Larsen understreger over for Bloomberg at han ikke stiller spørgsmålstegn ved behovet for en mere vidtgående regulering oven på finanskrisen. Han understreger endvidere, at en forenkling af lovgivningen ikke må kompromittere målene med reguleringen.

Men han pointerer samtidig, at der ikke er brug for nye bankregler.

"Vi mener at vi allerede er hvor vi skal være. Vi har ikke brug for yderligere skærpelser eller forsikringer, og vi har ikke fundet et område, hvor der i dag er brug for mere," siger Henrik Sass Larsen til Bloomberg.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også