Lån & Spar vandt pris for bedste arbejdsplads

Programmet 'Bank i bevægelse' har indbragt Lån & Spar en pris som "verdens sundeste arbejdsplads."

Tidligere på ugen vandt Lån & Spar Bank prisen som verdens sundeste arbejdsplads ved en kåring i Florianopolis i Brasilien.

Det oplyser banken i en pressemeddelelse.

Banken vandt prisen i kategorien for små- og mellemstore arbejdsgivere, i de øvrige kategorier fandt GlaxoSmithKline og Unilever.

Sidste måned vandt Lån & Spar en pris fra EU for bankens program for et godt arbejdsmiljø, 'Bank i bevægelse', der blev igangsat i 2009. Og det var også 'Bank i bevægelse', der udløste prisen ved kåringen i Brasilien.

Lån & Spar vinder arbejdsmiljøpris 

"Vores program ’Bank i bevægelse’ handler om, at vi samtænker vores forretningsstrategi med en strategi om at gøre vores medarbejdere mere fagligt og personligt kompetente. På den måde kan vi øge arbejdskapaciteten, forbedre rådgivningen, øge kundernes tilfredshed og bankens indtjening. Man kan godt trives, selvom der stilles højere krav, og man skal producere mere, hvis man samtidig øger den personlige og faglige robusthed," siger HR- & Kommunikationsdirektør Keld Thornæs i pressemeddelelsen.

Ifølge Lån & Spar er sygefraværet i banken faldet fra 8 dage til 3,9 dage, som følge af 'Bank i bevægelse'. Samtidig er antallet af svært overvægtige faldet med 20 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også