Analytiker: Højere folioramme letter presset på banker

Danske Bank kan spare 236 mio. kr. på Nationalbankens øgede foliorammer, vurderer Handelsbankens analytiker.
AF RITZAU FINANS

Onsdag meddelte Nationalbanken, at den hæver foliorammen til 145 mia. kr. fra 37 mia. kr. med virkning fra fredag. Det betyder, at bankerne nu kan overflytte 108 mia. kr. ekstra overskudslikviditet fra indskudsbeviserne, hvor renten som bekendt er -0,75 pct. lige nu, til foliokontoen hvor renten er et rundt nul.

Det fjerner presset på bankernes nettorenteindtægt, vurderer Handelsbanken i en analyse.

"Vi vurderer, at hævningen af foliorammen maksimalt kan medføre en besparelse i 2016 for Danske Bank på 236 mio. kr. og på 56 mio. kr. for henholdsvis Sydbank, Spar Nord og Jyske Bank," skriver Handelsbanken.

Handelsbanken vurderer, at Sydbank lige nu har den mest attraktive aktie blandt de danske banker. Derfor anbefaler man også "køb" på aktien.

"Sydbank-aktien handler med en relativt stor rabat til de øvrige danske storbanker. Men med udsigt til faldende tab på udlån og stigende udbytter venter vi, at en stor del af rabatten skal indsnævres til gavn for aktien," skriver banken i analysen.

Sydbank går torsdag formiddag frem med 1,3 pct. og handles til 206 kr.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også