"Jeg er stadig sur over, at banken har ødelagt en god forretning"

Berlingske fortæller i dag historien om et stort landbrug, der gik konkurs efter finanskrisen. Landmanden mener, at banken manglede forstand på landbrug.
Foto: Thomas Emil Sørensen
Foto: Thomas Emil Sørensen

En konkursramt landmand fortæller sin historie i dagens Berlingske Business. Efter stor succes og flere udvidelser af bedriften blev Peter Steenwijk som mange andre landmænd ramt af finanskrisen.

Sammen med sin kone opbyggede han en bankgæld i omegnen af 200 mio. kr. i sin bedrift. Det kunne økonomien ikke holde til, da han tabte omkring 35 mio. kr. på valuta- og swap-spekulation, kombineret med faldende jordpriser efter krisen. Bankforbindelsen Nordea indsatte en rådgiver til at styre landbruget. Men banken får hård kritik fra Peter Steenwijk.

"Jeg er sur på Nordea. Bankens rådgivere ville hverken lytte til mig eller mine råd­givere i landboforeningen. Nordea ødelagde virkelig min ejendom og hele strategien for bedriften," siger Peter Steenwijk til Berlingske.

Nordea siger til avisen, at man ikke kan kommentere konkrete kundeforhold. Gården er i dag under konkursbehandling, mens Peter Steenwijk har frikøbt sin tyske gård fra boet og driver denne videre.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også