Nedskrivningerne fordoblet hos Handelsbanken i Danmark

Handelsbanken i Danmark måtte nedskrive dobbelt så meget i 2014 som året før. Det skyldes primært ét engagement, lyder det fra ledelsen.
Foto: Handelsbanken
Foto: Handelsbanken

Nedskrivningerne slår markant ud i et ellers ganske pænt regnskab fra Handelsbankens danske afdeling.

Målt på årsbasis har Handelsbanken i Danmark en lille fremgang på toplinjen, som giver en fremgang i basisindtjeningen. Men det modsvares af nedskrivninger på 274 mio. kr. i Q4. Det er mere, end banken nedskrev hele sidste år.

Bankens nedskrivninger for hele året ender på 434 mio. kr. mod 139 mio. kr. i 2013.

"Vi har haft en god tilgang af nye privat- og erhvervskunder på trods af vanskelige markedsforhold og meget lav kreditefterspørgsel i markedet. Vores forretningsmæssige udvikling har været positiv, men resultatet er negativt påvirket af nedskrivninger primært knyttet til et enkelt erhvervsengagement. Forretningsvolumenerne steg, og indtægterne øgede mere end omkostningerne," siger den danske landechef Lars Moesgaard i en meddelelse.

Det giver en samlet resultattilbagegang på 33 pct., så bundlinjen hedder 497 mio. kr.

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også