Tilsynet blåstempler Nordfyns Bank-udlån

Finanstilsynet har været igen udlånsbogen hos Nordfyns Bank uden at finde nye nedskrivninger.

Nordfyns Bank har haft vækst og pæne overskud i kølvandet på finanskrisen. Nu har banken også Finanstilsynets ord for, at der er styr på nedskrivningerne.

Finanstilsynet har været på ordinær inspektion hos banken, og bankens 25 største udlån - svarende til 26,6 pct. af det samlede udlån, blev gennemgået. Det landede på en positiv konklusion fra tilsynets side:

"Finanstilsynet fandt ikke anledning til at foretage yderligere nedskrivninger end dem, banken selv på forhånd havde beregnet," fremgår det af inspektionsrapporten.

Nordfyns Bank har som en af ganske få banker formået at have organisk vækst. Banken har endda samtidig ligget blandt de banker, som har den højeste egenkapitalforrentning.

Tilsynet fandt dog et par skønhedsfejl, som bliver omtalt i rapporten.

"Finanstilsynet gav en række påbud om ændring af bankens skriftlige retningslinjer, herunder tilretning af bankens instruks til direktionen på kredit- og markedsrisikoområdet, samt et enkelt påbud om etablering af forretningsgange. Endvidere fik banken et påbud om at etablere uafhængige kontroller på markedsrisikoområdet," skriver Finanstilsynet.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også