Her er skandalesagerne der medførte enorm rokade i Handelsbanken

De svenske medier har gennem længere tid gravet i en række sager om Sverker Martin-Löf fra Handelsbankens hovedaktionær, Industrivärden, som bl.a. omhandler nepotisme og transport af familie og kæledyr i privatfly.
Foto: Handelsbanken
Foto: Handelsbanken

Handelsbanken offentliggjorde i dag det, der vel må kaldes årets hidtil største omgang stoledans i toppen af finanssektoren.

Bestyrelsesformanden for bankens hovedaktionær, Industrivärden, valgte i dag at annoncere sin afgang efter en længere række belastende sager i den svenske dagspresse. Den afgående bestyrelsesformand for Industrivärden, Sverker Martin-Löf bliver efterfulgt af Anders Nyrén, der hidtil har fungeret som bestyrelsesformand for selve Handelsbanken-koncernen.

Bankens nuværende administrerende direktør, Pär Boman, er udset til at overtage Anders Nyréns plads som bestyrelsesformand for Handelsbanken, hvilket betyder, at den magtfulde post som administrerende direktør for en af Nordens største banker står ledig.

Men hvad var det for nogle sager, der førte til den omfattende rokade i Handelsbanken?

Topchef trækker sig efter dyre jagtture og nepotismeanklager 

Solgte til jagtkammerat

Sverker Martin-Löf har via sin formandspost i Industrivärden også fungeret som formand for den store svenske papirproducent SCA, der bl.a. er ejet af Industrivärden.

Og det er den svenske papirvirksomhed, der har været omdrejningspunkt for sagerne, som har bragt Sverker Martin-Löf til fald.

I 2013 solgte SCA under Sverker Martin-Løf’s formandskab et østrigsk datterselskab fra. Det drejede sig om den østrigske papirvirksomhed Laakirchen, der blev solgt tilbage til den samme østrigske familie, som SCA købte Laakirchen af tilbage i 1988. Prisen var sat til at kunne løbe op i 200 mio. euro.

Problemet med handlen var flerspektret.

Topchef trækker sig efter dyre jagtture og nepotismeanklager 

For det første var den østrigske køber, Alfred Heinzel, en god jagtven af Sverker Martin-Löf. Og handlen har øjensynligt ikke ligefrem været lukrativ for svenskerne, da SCA i forbindelse med salget måtte foretage en nedskrivning på 50 mio. euro.

Hyrede sønnen som rådgiver

Sagen er blevet afdækket i detaljer af Svenska Dagbladet og er yderligere kompliceret af Sverker Martin-Löf’s søns rolle i hele handlen.

Ifølge Svenska Dagbladet var sønnen hyret ind som ekstern finansiel rådgiver på salget, der ifølge den svenske avis, kan have indbragt en hyre til sønnen på adskillige millioner svenske kroner.

Sverker Martin-Löfs søn har også ifølge Svenska Dagbladet været finansiel rådgiver på en anden stor virksomhedshandel i SCA.

Onsdag bekræftede SCA, at Sverker Martin-Löf's søn har været hyret ind som rådgiver på flere milliardsager.

Sagerne om SCA og Sverker Martin-Löf har kørt gennem længere tid, og i december sidste år meddelte Sverker Martin-Löf, at han i løbet af 2016 ville trække sig. Kritikken er dog intensiveret i løbet af januar op til dagens udmelding om det hastige exit.

Privatfly til Norrland

Svenska Dagbladet har også flere gange berettet om ledelsen i SCA's ivrige brug af privatfly.

Bl.a. har det været fremme, at Sverker Martin-Löf har ladet kone, børn, børnebørn og kæledyr transportere frem og tilbage til Norrland i det nordlige Sverige med privatfly.

Det er også blevet kritiseret, at Sverker Martin-Löf og resten af ledelsen i SCA har reageret på kritikken af privatflyvningen ved at lade revisionsfirmaet PwC foretage en uafhængig revision af forholdene.

Det er der bl.a. flere aktionærer, der har protesteret imod, da PwC har været fast revisor for SCA gennem flere årtier.

Privatflyene skal også være brugt under nogle af SCA's dyre jagtture til at transportere ikke blot jagtdeltagerne, men også til at hente spiritus og is til jagtdeltagerne.

Medie: Nordeas Christian Clausen tog imod dyre jagtrejser fra kunde 

Nordeas topchef Christian Clausen har, som FinansWatch tidligere har skrevet, deltaget på de dyre jagtture arrangeret af SCA.

Ifølge Svenska Dagbladet er der også ved en enkelt lejlighed blevet rekvireret et fly for at hente en glemt tegnebog for en jagtdeltager.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også