Medie: Reserveforsvarer dømt inhabil i EBH-sag

En reserveforsvarer i sagen om kursmanipulation i EBH Bank er kendt inhabil af Retten i Hjørring.

Forsvarerne i sagen om otte tidligere chefer fra EBH Bank, Morsø Sparekasse og Sparekassen Kronjylland, der alle er tiltalt for kursmanipulation, har mistet en reserveforsvarer. Retten i Hjørring har nemlig besluttet, at Bjarne Damm Johansen er inhabil, skriver Nordjyske.

Bjarne Damm Johansen tog selv initiativ til at få vurderet sin habilitet, fordi han har en kollega i advokatfirmaet HjulmandKaptain, som er modpart i en voldgiftssag, hvor en af de sigtede i sagen om kursmanipulation, tidligere underdirektør i Sparekassen Kronjylland Ove V. Knudsen, er modpart.

"Der er enighed mellem forsvarerne, anklagemyndigheden og retten om, at der kan rejses tvivl om Bjarne Damm Johansens habilitet i sagen, og derfor må han vige sit sæde," konkluderede retsformand Jeannette Andersen.

Tidligere blev en af anklagerne i sagen, Ane Kallmeyer, vurderet til at være inhabil af Vestre Landsret, da hun tidligere har arbejdet med konkursboet i EBH Fonden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også