11 personer sigtet i Amagerbank-konkurs

11 personer er blevet sigtet for overtrædelse af straffeloven og lov om finansiel virksomhed, oplyser Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (Opdateret)
Foto: /ritzau/Ehrbahn Jacob
Foto: /ritzau/Ehrbahn Jacob

Amagerbanken krakkede i februar 2011, og i 2013 modtog Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, i daglig tale Bagmandspolitiet, anmeldelser fra både Finanstilsynet og konkursboets kurator, Kammeradvokaten.

Bagmandspolitiets efterforskning fører nu til, at der bliver rejst sigtelser mod 11 personer. Bagmandspolitiet understeger, at sigtelserne ikke er ensbetydende med, at der også bliver rejst tiltale i sagerne.

Anklagemyndigheden oplyser ikke navnene på de sigtede. Daværende chef for Bagmandspolitiet, Jens Madsen, oplyste dog i januar sidste år at man havde modtaget politianmeldelser på 11 personer, herunder den tidligere adm. direktør, Jørgen Brændstrup, bankdirektør Allan Ottsen og hele bestyrelsen.

Ifølge DR Nyheder drejede anmeldelsen fra januar 2013 sig om et swap-lån i schweizerfranc indgået af storkunderne Hans-Henrik Palm, Henrik Ørbækker og Olav Damkiær Classen, der gav banken et tab på 394 mio. kr., hvilket ifølge anmeldelsen er et overtrædelse af den daværende § 373, stk. 3 i lov om finansiel virksomhed.

Den bestemmelse handler om manglende indgriben for at forhindre tab på bankdrift.

"Det er vigtigt at få afklaret, om der grundlag for at indlede strafferetlig forfølgning i anledning af Amagerbankens konkurs. Vi har på baggrund af anmeldelser fra både Finanstilsynet og Kammeradvokaten efterforsket sagen, og vi har nu valgt at rejse sigtelser mod en række personer med tilknytning til  Amagerbanken," siger statsadvokat Morten Niels Jakobsen i en pressmeddelelse.

Bagmandspolitiet fortsætter efterforskningen

Bagmandspolitiet vil fortsætte efterforskningen, og vil nu også afhøre de sigtede. Med sigtelserne har de nemlig fået en beskyttelse i retsplejelovens bestemmelser om sigtedes rettigheder. Det betyder også, at afhøringerne vil kunne indgå i eventuelle straffesager.

"Det er vigtigt at fremhæve, at vi har valgt at rejse sigtelser af hensyn til de pågældendes retssikkerhed, så de har mulighed for at varetage deres interesser bedst muligt i den videre efterforskningsfase. Og jeg vil gerne helt klart sige, at det ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at der i sidste ende vil vise sig et grundlag for at rejse strafferetlig tiltale for økonomisk kriminalitet. Den videre efterforskning vil afdække, om sigtelserne vil ende med en straffesag," siger statsadvokat Morten Niels Jakobsen i pressemeddelelsen.

(Opdateret kl. 11.38)

11 fra Amagerbanken er politianmeldt

Kun ét slag tilbage i ruinerne efter Amagerbanken

Amagerbankens ledelse stævnet for 800 millioner kroner

Bagmandspolitiet: Præcise anklager letter efterforskningen

Bestyrelsesmedlem: Naturligt nok med anmeldelse 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også